Fans sat i dilemma: Fængsel eller køb en Bayern-trøje

Hvad vil du helst? 15 måneder i fængsel eller købe fanudstyr i din hadeklubs fanbutik?

Arjen Robben scorede i Bayern-trøjen så sent som i weekendens Super Cup, hvor man dog tabte til Bendtners Wolfsburg (Foto: AP)
Arjen Robben scorede i Bayern-trøjen så sent som i weekendens Super Cup, hvor man dog tabte til Bendtners Wolfsburg (Foto: AP)

For en harcore-fodboldfan findes der ikke noget værre end hadeklubben og dens fans.

To fans fra den tyske klub 1860 München gik dog over stregen, da de angreb en Bayern München-fan ødelagde hans jakke, trøje, hat og efterlod ham halvnøgen.

Nu har byretten i München imidlertid givet de to 1860 München en passende straf.

De to fik valget mellem, om de ville have 15 måneders fængsel eller gå ind i Bayern-shoppen og købe nyt fanudstyr til Bayern-fanen.

- De to anklagede var meget sikre på, at retssagen ville ende til deres fordel. De viste ingen anger og ville ikke nævne andre gerningsmænd, siger dommer Karin Jung til Bild.

Se også: Lukker øjnene: Alvorlige anklager mod Messi

Dommeren er selv fan af 1860 München, så hun kunne levende sætte sig ind i, hvad der var en passende straf.

- Det var ligesom et vej-røveri i middelalderen, og jeg ønskede at give dem en dom, der viste, at fodbold er fodbold og ikke en slagmark, siger Jung.

- Jeg tænkte, hvad vil gøre virkelig ondt på en fodboldfan, og så kom jeg frem til det her, siger Jung.

Og sagen endte lykkeligt, for de to 1860-fans valgte fængsel fra.

- De har allerede undskyldt til Bayern-fanen og betalt ham 3.750 kroner hver for hans smerte og lidelse. De købte endda både Bayern-trøjen, Bayern-halstørklædet og en ny Bayern-hat, så det blev samlet 750 kroner, siger Jung.

Straffen var kun mulig, fordi offeret erklærede sig indforstået med straffen.

Se også: Ekspert: Kan du så komme væk, Højbjerg

1850 München og Bayern München har haft mange hårde opgør gennem tiderne. Heri 2008 (Foto: AP)
1850 München og Bayern München har haft mange hårde opgør gennem tiderne. Heri 2008 (Foto: AP)
 

14 kommentarer
Vis kommentarer