Første gang i 11 år

Bochum-målmand Manuel Riemann blev den første målmand siden 2010 til at sparke et straffespark i Bundesligaen

Følg Tysk fodbold

Der er formentlig god stemning i Bochum for tiden.

Bundesliga-oprykkeren fik nemlig lørdag sæsonens fjerde sejr i hus, da Hoffenheim med Robert Skov i startopstillingen blev besejret med 2-0.

Der er dog ikke alle Bochum-spillere, der kan være lige tilfredse.

For selvom målmand Manuel Riemann holdt nullet, så spillede han en uheldig hovedrolle med et kvarter til slutfløjt.

Der havde Bochum nemlig fået tildelt straffespark, da 1-0-målscorer Soma Novothny blev nedlagt i feltet.

Det straffespark løb Riemann ned for at sparke, og han blev dermed første målmand i Bundesligaen siden 2010, der blev sat til at eksekvere fra 11 meter-plaetten.

Desværre for ham og Bochum endte forsøget præcis som det spark, Hans-Jörg Butt sendste afsted i en kamp for Bayern München mod Mainz: Med en afbrænder.

Manuel Riemann græmmer sig efter sit misbrugte straffespark. Foto: Lukas Schulze/Getty Images
Manuel Riemann græmmer sig efter sit misbrugte straffespark. Foto: Lukas Schulze/Getty Images

For Riemann gik roligt til bolden, og så hamrede den 33-årige anfører ellers bolden langt over mål med et kraftfuldt vristspark.

Skidt for ham og Bochum, der ellers kunne have lukket kampen der.

Det gjorde de dog i sidste minut, da Milos Pantovic scorede til slutresultat 2-0.

Med sejren stryger Bochum op på Bundesligaens 12.-plads, mens Hoffenheim befinder sig to placeringer længere oppe i tabellen.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.