Forbydes af træneren: Dortmund-danskere må ikke give hånd

Fordi der er influenza i omløb i truppen, må spillerne i Borussia Dortmund ikke give hånd til hinanden

Der er sygdom på danskernes hold. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
Der er sygdom på danskernes hold. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix

Når danskerne Jacob Bruun Larsen og Thomas Delaney møder ind til træning i tyske Borussia Dortmund lige for tiden, er det hverken til kræmmere, håndtryk eller eller high fives.

I stedet kan spilleren nikke, vinke eller nøjes med at sige hej.

Borussia Dortmund-træner Lucien Favre har ifølge det tyske medie Bild forbudt truppen at give hånd eller omfavne hinanden.

Det sker, fordi der i Borussia Dortmund er influenza i omløb, og spillere som Mario Götze, Marco Reus og Roman Bürki har allerede været fraværende fra både træning og kamp på grund af sygdom.

Så for at undgå, at sygdommen kommer rundt til alle i truppen, må Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen altså holde sig fra at give hånd, når de ses.

Borussia Dortmund ligger i øjeblikket på femtepladsen i den tyske Bundesliga, men det er tæt i denne sæson, hvor Borussia Mönchengladbach aktuelt ligger på førstepladsen med tre point flere end Dortmund efter ni runder.

Netop de to klubber mødes i Dortmund onsdag - ikke i ligaen, men i den tyske DFB Pokal - og det opgør skal nok blive ganske interessant.

Dortmund er muligvis fortsat uden en syg Roman Bürki. Keeperen er ikke helt kommet sig over sin sygdom endnu.

Se også: Udvist spiller chokerer: Synger hadesange med fans

Se også: Strides om træner-afsked: Nu mødes de i retten

Se også: Tæt på håbløs rekord efter nyt nederlag

- Vi har gennemrenoveret ejendommen og har været utrolig glade for at bo her, fortæller Karsten Aabrink. Foto: Ivan Eltoft Nielsen. Sport og Spil Se de unikke fotos: Derfor sælger tidligere FCK-boss

AGF endte med at få 500.000 kr. mindre i TV-penge end de logisk set burde have fået. Foto: Henning Bagger. Sport og Spil Superligaen Indefra: Rekordindkøb overrasket over Ståle

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere