Fortryder gigantisk tatovering

Bayern-stjernen Leroy Sané fortryder at have fået tatoveret et stort billede af sig selv på ryggen

Der var ikke meget bling over Leroy Sané, da han blev præsenteret som ny Bayern-spiller. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Der var ikke meget bling over Leroy Sané, da han blev præsenteret som ny Bayern-spiller. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

De fleste kender nok til at fortryde en eller flere ting, man har foretaget sig i ungdommens kådhed.

Sådan har Leroy Sané det også.

For selv om Bayern-stjernen blot er 25 år, så kan han sagtens løfte blikket og se, at den 21-årige udgave af sig selv nok handlede lidt overilet, da han fik hele ryggen tatoveret med et billede af sig selv.

Det forestiller jubelscenen, efter at han i februar 2017 scorede sit første Champions League-mål. Det skete som Manchester City-spiller, da Monaco var modstanderen i den første af to 1/8-finaler.

Men den var ikke gået i dag.

- Jeg var ung. I dag havde jeg truffet en anden beslutning. Jeg var en person, der - især som helt ung - måtte løbe panden mod muren, selv om det gjorde ondt, for at lære af det, siger Leroy Sané til Der Spiegel.

For fire år siden skabte tatoveringen stor debat og udstillede Sané som lidt af en arrogant blærerøv.

Det er han helt uforstående over for. For der er jo blot tale om en tatovering, og han opfatter i øvrig slet ikke sig selv sådan, selv om han er med på, at andre har et andet billede af ham.

- Venner har tit sagt til mig, 'Leroy, mange siger, at du forekommer arrogant'. Det forstår jeg intet af. Når jeg er ude i offentligheden, forsøger jeg at være diskret. Jeg vil ikke afsløre så meget om mig selv. Det kan måske opfattes forkert. Men det er ikke min mening. Jeg er heller ikke sådan.

Leroy Sané optræder i et stort portræt på ryggen af sig selv. sådan en tatovering havde han ikke fået i dag, afslører han. Foto: Christof Stache/Reuters/Ritzau Scanpix
Leroy Sané optræder i et stort portræt på ryggen af sig selv. sådan en tatovering havde han ikke fået i dag, afslører han. Foto: Christof Stache/Reuters/Ritzau Scanpix

Man må altså forstå, at den vævre venstrewing forsøger at leve et liv uden for offentlighedens søgelys. Det kan være svært som feteret fodboldstjerne. Også selv om han i sin første sæson i Bayern München ikke helt har levet op til forventningerne.

Men han forsikrer, at der ikke er noget blærerøv over ham.

- I er velkomne til at komme til mit hjem og se, om der er diamanter, guldkæder og den slags, der flyder rundt omkring. Jeg ejer intet af den slags. Men folk opfatter mig stadig som en bling-fyr.

- Jeg er ikke den type person, der styler sig selv på badeværelset i evigheder. Jeg står op om morgenen, børster mine tænder og tager ofte til træning i shorts. Det tager fem minutter. Jeg kan godt håndtere, når folk ikke kan lide mig, men jeg vil også gerne vise dem, hvem jeg virkelig er, siger han.

Han er i sin første sæson i Bayern München noteret for i alt 21 kampe og syv scoringer

Brøndby Brøndby har stadig ét hængeparti

Robert Mudrazija er snart fortid i FCK, der taber mange penge på kroaten. Foto: Anthon Unger FC København Svinedyr FCK-manøvre: Nu gør de regningen op

Premier League Fra kæmpe sensation til kæmpe nedtur

Der er flere stortalenter på vej i Brøndby. Om noget tid vil vi formentlig se nogle af disse unge mennesker på klubbens førstehold. Foto: Teis Markfoged/3point.dk Brøndby De skal redde Brøndbys fremtid

44 kommentarer
Vis kommentarer