11-0 i to kampe efter julepausen.
Jonas Wind og Wolfsburg er kommet flyvende fra start på anden del af sæsonen i Bundesligaen.
6-0 over Freiburg og 5-0 over Hertha Berlin.
Mod Hertha Berlin markerede Jonas Wind sig på ny med en toppræstation.
Det var nemlig en teknisk detalje på højeste niveau, da han elegant loppede bolden over Herthas danske keeper, Oliver Christensen, ved scoringen til 3-0.
I lørdags havde han nettet to gange og lagt op til yderligere to mål i 6-0 sejren over Freiburg. Nu står Jonas Wind på fire Bundesliga-scoringer i en sæson, hvor han faktisk sad ude i mere end to måneder.
Scorer topkarakter
I det lokale medie Wolfsburg Allgemeine Zeitung roses danskeren igen til skyerne for sin indsats.
Han får topkarakteren ét, som et bevis på, han på ny leverede en imponerende indsats. En præstation i international topklasse.
Hos WAZ hedder det blandt andet om danskeren:
'Hans frække lob til 3-0 fortjener prædikatet drømmemål. Han holder fast i bolden og servicerer sine holdkammerater på fornemste vis', hedder det om Jonas Wind, der altså får karakteren ét.
Wolfsburg kravler mod toppen af tabellen. De har vundet seks sejre i træk og aktuelt bragt holdet på en sjetteplads. Der er dog hele syv point til førerholdet Bayern München.
Faktisk har Wolfsburg ikke tabt siden 18. september, da Union Berlin vandt 2-0.
I weekenden venter kriseramte Werder Bremen, som bliver de næste til at få ørerne i Wolfsburg og Wind-maskinen.