Frustreret Bendtner: Træt af at blive udstillet som idiot

Den danske angriber giver et af sine sjældne interviews, hvor han fortæller om sin tid i Wolfsburg, som generelt har været frustrerende

Hvornår bliver det Nicklas' tur? (Foto: Lars Poulsen)
Hvornår bliver det Nicklas' tur? (Foto: Lars Poulsen)

Nicklas Bendtner ramte et nyt lavpunkt i sin landsholdskarriere, da han med to forfærdelige indsatser i playoff-kampene mod Sverige slet ikke fik sat sig selv i scene.

Ikke meget fungerede for danskeren, der skal prise sig lykkelig for, at konkurrencen om den forreste plads i angrebet på landsholdet er næsten ikke-eksisterende. For det er ved at være et godt stykke tid siden, Bendtner har fundet vej til målet på landsholdet.

Heller ikke i klubben fungerer det optimalt, hvor spilletiden ikke er kontinuerlig, og hvor konkurrencen modsat landsholdet er knivskarp.

Bendtner: Blev jeg buhet ud af Parken?

Det tyske magasin 11 Freunde har fået et sjældent, større interview med danskeren, og det har Bendtner selv en naturlig forklaring på.

- Jeg siger ikke ja til særligt mange interviews. Jeg er træt af, at man fremstiller mig som idiot, lyder det.

Ellers handler interviewet om danskerens frustrationen over ikke at have fået gennembruddet i Bundesligaen. Bendtner føler ikke, han har fået chancen for alvor.

- Det faktum, at jeg i øjeblikket har få muligheder for at score mål, ændrer ikke ved, at det er noget, jeg kan, men det frustrerer mig naturligvis.

Enkelte succesoplevelser er det blevet til i Wolfsburg - her afgør 'lorden' eksempelvis den tyske Supercup-finale mod Bayern. (Video: SNTV)

- Engang imellem har jeg lyst til at flå vægge ned. Jeg kan kun sige, at jeg vil spille. Når jeg spiller regelmæssigt, så vil jeg også blomstre op. I de 15 måneder, jeg har været her, har det ikke været tilfældet, siger Bendtner.

Bendtners sæson i det tyske startede ellers med et brag, da han blev matchvinder i den tyske Super Cup-finale mod Bayern München, men tingene er alligevel ikke gået danskerens vej.

Bendtner ramte bunden - syv danskere dumpet

- Jeg scorede to mål mod Bayern München, og der - et år efter min ankomst til Wolfsburg - tænkte jeg også 'Det er nu. Det bliver min sæson'. Men pludselig sad jeg igen på bænken, og så var jeg ikke en gang med i truppen. Det er jeg naturligvis, som I kan forestille jer, frustreret over, siger danskeren.

Nicklas Bendtner får endnu en chance for spilletid i weekenden, når Wolfsburg møder Werder Bremen hjemme lørdag kl. 15.30.

TV: Kan I huske den periode, hvor Bendtner var storspillende for Arsenal? Gense hans mod Barcelona på Camp Nou i CL-kvartfinalen fra 2010