Guardiola afslører: Jeg vidste intet om fodbold

Bayern München-træneren tænker af og til, hvad Johan Cruyff ville gøre i en given situation

Josep Guardiola fortæller, at han intet vidste om fodbold, før han mødte Johan Cruyff (Foto: AP)
Josep Guardiola fortæller, at han intet vidste om fodbold, før han mødte Johan Cruyff (Foto: AP)

Bayern Münchens træner, Pep Guardiola, er kendt som en af tidens største trænerkapaciteter. Det er i høj grad nu afdøde Johan Cruyffs fortjeneste.

Det fortæller spanieren, der var en af de bærende kræfter på Cruyffs succesrige Barcelona-hold i den første del af 1990'erne.

- Jeg vidste intet om fodbold, før jeg lærte Cruyff at kende. Han beskyttede mig i starten af min karriere som fodboldspiller. Han lærte mig, hvordan jeg skulle opføre mig, og hvordan jeg skulle holde afstand til medierne.

- Cruyff hjalp mig til at forstå fodbold. Han opfordrede mig til at stole på mit instinkt. Han har givet mig meget, siger Guardiola til radiostationen Rac1.

Guardiola har ligesom Cruyff både haft succes i Barcelona som spiller og træner. Han sender ofte sin læremester en tanke, når kampene spidser til.

Se også: Rørende farvel: Sorgramt FC Barcelona med original Cruyff-afsked

Se også: Laudrup på fornem liste: 'Tyder på, han var elsket'

Josep Guardiola og Johan Cruyff sammen i 2010 (Foto: AP)
Josep Guardiola og Johan Cruyff sammen i 2010 (Foto: AP)

Se også: Pele: Vi har mistet en stor mand

Senest da det suveræne tyske mesterhold var på kanten af exit i ottendedelsfinalen i Champions League tidligere i marts.

- Nogle gange spørger jeg mig selv: "Hvad ville Johan gøre nu?" Det skete mod Juventus, hvor jeg allerede havde løkken om halsen, men vi endte med at vinde, siger Guardiola.

Med Cruyff som træner var han med til at vinde det spanske mesterskab fire år på stribe fra 1990-91 til 1993-94.

Se også: Derfor spiller Danmark med sørgebind

Se også: Holland og Frankrig afbryder landskamp

Se tv-portræt af Cruyff her:

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere