Guardiola: Mit mål er 100 procent boldbesiddelse

Det vigtigste i fodbold er at have bolden, mener Pep Guardiola, der stræber efter, at hans hold skal have bolden fra start- til slutfløjt

Guardiola vil bare have bolden (Foto: AP)
Guardiola vil bare have bolden (Foto: AP)

Da Bayern München i går slog Arsenal 5-1, var det ikke kun på måltavlen, at tyskerne dominerede. Det gjorde de også på en række statistikker, blandt andet den for boldbesiddelse. 66 procent af tiden var kuglen i hjemmeholdets rækker.

Men selv om det tal er højt - især mod et Arsenal-mandskab, som også er glade for bolden - er det ikke nok for Pep Guardiola. For Bayern-træneren betyder det at have bolden alt, og hvis hans hold kunne have det fra start til slut, ville han være en glad mand.

Schmeichel frygter Guardiola i Manchester United

- Folk siger, at boldbesiddelse måske ikke er det vigtigste, men for mig er det det vigtigste. Det er det første skridt, og det andet, tredje og fjerde skridt kommer efter det. Med bolden har man flere muligheder for at skabe noget og indkassere færre chancer, lyder det ifølge The Guardian.

- Hvad jeg vil have, mit begær, er at have 100 procent boldbesiddelse.

Heldigvis for Guardiola er Bayern-mandskabet tættere på hans drøm end nogen andre. Ifølge Goal havde holdet i sidste sæson bolden 71 procent af tiden; mest af alle hold i Europa.

Se her, Neuer: Barca-keeper tryller uden for feltet

Se Bayern smadre Arsenal: