Guardiola straffet på grund af T-shirt

På pressemødet efter Bayern Münchens storslåede 6-1-sejr over Porto troppede Bayern-træner Josep Guardiola opå med en T-shirt med et påtrykt statement - det bliver han nu straffet for

Josep Guardiola kan se frem til en eller anden form for straf efter Bayern Münchens udradering af Porto tirsdag aften.

Ikke på grund af den sportslige overlegenhed. Næ, på grund af at han på det følgende pressemøde troppede op i en sort T-shirt med teksten #JusticiaParaTopo.

Et hashtag, der bliver brugt for at sætte fokus på efterforskningen - eller mangel på samme - efter den argentinske journalist Topo Lopez blev kørt ihjel under VM i São Paolo sidste år.

Se også: Guardiola efter 6-1-massakre: Jeg kræver forbedringer

Den slags gør man bare ikke i UEFA-regi. Forbundet er imod at føre ikke-sportslige kampagner under dets arrangementer, og spanieren er derfor anklaget for en 'hændelse af ikke-sportslig karakter'.

Hvilken straf, Guardiola ender med at få - bøde- eller disciplinærstraf eller en kombination - vides endnu ikke.

Se også: TV: Se Bayerns massakre - fem mål på 25 min

Det står dog klart, at hans landsmand og kollega fra Porto, Julen Lopetegui, får en straf efter sin udvisning tirsdag aften på Allianz Arena.

Den sag vil blive behandlet 21. maj.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere