Hemmelige oplysninger: Danskerklubber i mystisk spionsag

Eintracht Frankfurt har gennem flere år haft adgang til RB Leipzigs konto, hvilket har givet klubben mulighed for hemmelige oplysninger

Frederik Rønnoews Frankfurt har indsamlet spillerdata fra Yussuf Poulsens Leipzig. Foto: ANDREAS GEBERT/Ritzau Scanpix
Frederik Rønnoews Frankfurt har indsamlet spillerdata fra Yussuf Poulsens Leipzig. Foto: ANDREAS GEBERT/Ritzau Scanpix

Se også: Spionsagen lukket: AGF undgår efterspil

I løbet af foråret udsprang en sag om spionage i Superligaen, hvor AaB og AGF var involveret, men den blev hurtigt lagt i seng igen af de to Superliga-klubber. Nu lurer en større sag om spionage i Bundesligaen.

Ifølge den tyske avis, Bild, har en ansat fra Eintracht Frankfurt gennem flere år indsamlet spillerdata fra RB Leipzig.

- Han var i stand til at se alle data fra spillere, som den anden klub var interesseret i; såsom præstationsrangeringer, kontraktdetaljer, klausuler og videoer. Det stak dybt, fortæller Jürgen Kost, der er chef for International Soccer Bank, der er en datavirksomhed, som giver kunder informationer om fodboldspillere.

Frederik Rønnow og Real Madrid-emnet Luka Jovic under træning i Frankfurt. Foto: KAI PFAFFENBACH/Ritzau Scanpix
Frederik Rønnow og Real Madrid-emnet Luka Jovic under træning i Frankfurt. Foto: KAI PFAFFENBACH/Ritzau Scanpix
 

Det koster angiveligt 127.000 kroner om året at få adgang til databasen, men en ansat i Eintracht Frankfurt havde fået adgang til den konto, RB Leipzig har benyttet sig af. Derfor kunne klubben, der har Frederik Rønnow på lønningslisten, se informationer om de spillere RB Leipzig var interesserede i.

Både Eintracht Frankfurt og RB Leipzig har bekræftet, at der er gang i en sag, og begge danskerklubber vil nu have undersøgt sagen.

Eintracht Frankfurt har taget afsked med den medarbejder, der havde adgang til RB Leipzigs konto.

Fodboldspionage er helt alimindeligt uden for England ifølge City-træner Pep Guardiola. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil AGF er ikke de første: Fire store spionskandaler

Sport og Spil Landsholdets bedste scoringer: Her er deres koner og kærester

Se også: Forklarer klubskifte: Derfor må Brøndby vente

Simon Kjær har haft den største indtjening i karrieren, men landsholdsanførens position som lønkonge er truet af Christian Eriksen. Foto: Lars Møller. Sport og Spil Alle VM-heltenes lønninger: Han tjener mest på landsholdet

4 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere