Hemmeligt møde om hurtig kongetransfer

Bayern Münchens sportsdirektør holder hemmelige møder med Leroy Sanes agenter, og der er to grunde til, at det skal gå stærkt

Leroy Sane er længe blevet rygtet til Bayern München. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Leroy Sane er længe blevet rygtet til Bayern München. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Selvom coronavirussen i øjeblikket lægger fodboldverdenen ned, så er klubberne nødt til at forberede sommerens transfervindue.

Og onsdag er den helt store historie i tyske Bild, at man kan afsløre et hemmeligt møde mellem Bayern München-sportsdirektøren Hasan Salihamidzic og Manchester City-spilleren Leroy Sanes agenter fra firmaet LIAN Sports om sommerens 'königstransfer'.

De to parter mødtes ifølge avisen i sidste uge, og her skulle Bayern-bossen have præsenteret en 'fem-årig kontrakt under topbetingelser'.

Tyskeren kan være på vej til sit hjemland. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Tyskeren kan være på vej til sit hjemland. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Der skulle være to store grunde til, at Bayern optrapper jagten på Sane nu.

Dels skulle to andre topklubber allerede have afgivet bud på Sane, og man vil gerne have en aftale på plads, inden også klubber som Barcelona og Real Madrid kommer i spil.

Og den anden grund er lidt mere besynderlig. Ifølge Bild ønsker Bayern-sportsdirektøren at få en aftale på plads med Leroy Sane, inden man eventuelt konverterer den midlertidige træner Hansi Flicks kontrakt til en permanent kontrakt.

Det skyldes, at Flick åbenbart har Leipzig-spilleren Timo Werner som sin ønskespiller, og bliver Flick permanent træner, så vil han skulle have indflydelse på transfers.

Og det menes at være en kendsgerning, at Bayern ikke kan købe både Leroy Sane og Timo Werner denne sommer. Derfor må Salihamidzic rykke hurtigt på Sane, der længe har lignet klubbens ønskespiller.

Allerede i vinter var Leroy Sane rygtet til Bayern, og dengang erkendte Manchester City-manager Josep Guardiola, at det kunne ske.

- Det er op til Leroy, hans agenter og klubben. Det er jeg ikke involveret i. Jeg tvivler ikke på ham og hans kvaliteter, men enhver har sin egen familie, ønsker og drømme. I forhold til det, kan jeg ikke gøre meget andet, sagde Guardiola dengang.

I forbindelse med transfersnakken i vinter skulle Leroy Sane ifølge Bild have præsenteret sine grundlæggende krav til et Bayern-skifte, og det er altså det, man nu bygger videre på.

Salihamidzic vil gerne have fingre i City-stjernen. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Salihamidzic vil gerne have fingre i City-stjernen. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Ifølge avisen skal Salihamidzic i de kommende dage forhandle videre med Leroy Sane-lejren.

24-årige Leroy Sane var i sidste sæson en af de store spillere i Manchester Citys guldsæson, men en alvorlig i skade i august har holdt ham ude frem til slutningen af februar, hvor han fik comeback på klubbens reservehold.

Coronavirussen har udskudt comebacket på førsteholdet, og nu kan det altså ende med et muligt klubskifte til sommer, hvor han har da også har været i Manchester City i fire år efter skiftet fra Schalke.

Ender det med et skifte vil den hurtige kantspiller også i næste sæson kunne spille Champions League - en turnering, som Manchester City er udelukket fra på grund af brud på de finansielle regler.

Se også: Coronaaftale giver stjerner særstatus

Se også: Stjernespiller færdig i topklub efter coronakritik

Nicklas Backman fik rødt kort, og dommeren fastholdt - helt uforståeligt - sin kendelse efter kampen. Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix Sport og Spil Grotesk fejldom: Systemet har spillet fallit!

20 kommentarer
Vis kommentarer