Her er Guardiolas afløser

Italienske Carlo Ancelotti vil ifølge Sport Bild erstatter spanieren som træner i den sydtyske storklub - hvis altså Guardiola beslutter sig for at sige farvel

Carlo Ancelotti med Champions League-trofæet, som han hentede til Madrid i 2014. Nu overvejer Bayern at hente italieneren til München (Foto: AP)
Carlo Ancelotti med Champions League-trofæet, som han hentede til Madrid i 2014. Nu overvejer Bayern at hente italieneren til München (Foto: AP)

Allerhelst vil Bayern München beholde Pep Guardiola, men lykkes det ikke, har den sydtyske storklub allerede planen klar: Carlo Ancelotti.

Bayern har ifølge Sport Bild udset sig den rutinerede italiener som mulig Guardiola-afløser på trænerbænken på Allianz Arena.

Det tyske sportsmagasin lancerer historien i onsdagens udgave og kan berette om interessant nyt.

Rygterne om Bayern og Ancelotti har kørt i et stykke tid. Hverken klub eller træner har kommenteret dem, men angiveligt skulle der allerede have været kontakt mellem parterne.

Ifølge Sport Bild har Giovanni Branchini, chefforhandler i Bayern München, allerede for en måned siden talt med Ancelotti, der i øjeblikket holder pause efter afskeden med Real Madrid i sommer.

Giovanni Branchini var manden, der for tre år siden var med til at skaffe Pep Guardiola til Tyskland. Han skabte kontakten og var med til at strikke den aftale sammen, der gjorde Guardiola til Bayern München-træner.

Se også: Hundedyrt! Bayern-fans boykottede Champions League-start

Den 44-årige spanier er meget populær i det sydtyske, men hans aftale udløber efter denne sæson, og klubben ønsker en afklaring på trænerspørgsmålet senest til nytår.

Der har været mange rygter om Guardiola skulle til Manchester City, og det ligger ikke i den spanske træners natur at blive hængende samme sted længe. Så tre år i Bayern München kan meget vel vise sig at være nok.

Carlo Ancelotti har ud over Real Madrid været træner i Juventus, Milan, Chelsea og Paris Saint-Germain. 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

8 kommentarer
Vis kommentarer