Her laver tørstig målmand sæsonens mest groteske fejl

Duisburg-keeperen Mark Flekken begik sandsynligvis karrierens dummeste fejl, da han havde travlt med sin drikkedunk midt under kampen mod Ingolstadt

Se Mark Flekkens håbløse fejl. TV: SNTV

Se episoden i tv-klippet ovenover

Der er de fejl, man hurtigt kommer over, og så er der dem, der tager noget længere tid at bearbejde.

Duisburgs målmand Mark Flekken ramte mildest talt den sidste kategori, da hans klub lørdag eftermiddag vandt 2-1 over Ingolstadt i den tyske 2. Bundesliga.

18 minutter inde i opgøret fik Duisburg annulleret en scoring uden dramatik, og derfor satte Ingolstadt spillet i gang og spillede sig hurtigt op i den modsatte ende af banen.

Angrebet virkede ikke synderligt farligt, men Duisburg-keeperen havde åbenbart ikke opfattet, at hans holds scoring 12 sekunder forinden blev annulleret, og derfor havde han travlt med at håndtere væskebalancen via sin drikkedunk i målet.

Og det var dumt.

En fuldstændig ufarlig tilbagelægning fra en holdkammerat endte pludselig som et perfekt oplæg for modstanderen, fordi Mark Flekken stod med ryggen til i færd med at samle sin drikkedunk op. Sæsonens letteste scoring for Ingolstadts Stefan Kutschke og sæsonens absolut største fejl af Mark Flekken.

Hovedpersonen var da heller ikke stolt efter kampen.

- I de næste kampe sætter jeg ikke min drikkedunk inde i målet, lød det med et grin fra målmanden ifølge ESPN.

Duisburg vandt kampen 2-1 efter at have været en mand i overtal hele anden halvleg, så Mark Flekken kunne trods alt ånde lettet op efter sin van(d)vittige bommert.

Du kan se den spøjse episode i tv-klippet øverst i artiklen.

Dansk fodbold - 7. okt. 2016 - kl. 10:32 Årets sjoveste mål: 7-årig målmand tisser - modstander scorer

Se også: Bayern München lider første pointtab i 2018

Se også: Fuld Bundesliga-spiller i voldsomt uheld: Sådan ville han snyde politiet

36 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere