Historisk nedrykning: Groteske scener stopper gyserkampen

Den tidligere storklub Hamburger SV rykkede ud af Bundesligaen efter 55 sæsoner trods sejr i sidste runde

Foto: AP
Foto: AP

Sidste spillerunde i Bundesligaen i Tyskland blev historisk.

Det stod klart, da den tidligere europæiske topklub Hamburger SV måtte se i øjnene, at nedrykningen blev en kendsgerning.

HSV siger dermed farvel til ligaen som det eneste hold, der har spillet i Bundesligaen, siden den opstod i 1963.

Foto: AP
Foto: AP

Nedrykningen efter 55 år i Bundesligaen endte i et stort kaos, da HSV kort før sluttid var foran 2-1 hjemme mod Borussia Mönchengladbach.

Resultatet var dog ikke nok til at sikre playoffkampe om at undgå nedrykning, da Wolfsburg hjemme havde besejret FC Köln 4-1.

Det betød, at Wolfsburg ville tage playoffpladsen med to point flere, og da det stod klart, gik tilskuerne amok i Hamburg, og der blev antændt fyrværkeri, og røg fyldte store dele af banen, mens politiet indtog grønsværen.

Først efter 18 minutter kunne kampen fløjtes af, og resultaterne betyder, at HSV slutter næstsidst med 31 point, mens Wolfsburg slutter to point bedre.

Foto: AP
Foto: AP
 

HSV har i de seneste sæsoner kæmpet en hård kamp for at undgå nedrykning, og både i 2014 og 2015 blev klubben først sikret efter playoffkampe om nedrykning.

HSV er kåret som tysk mester seks gange, mens klubben i Bundesligaen er sluttet øverst tre gange.

Foto: AP
Foto: AP

Det skete første gang i 1979 for den nordtyske klub, der i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne hørte til blandt Europas storklubber.

Blandt andet brød man transferrekorden i England og hentede stjernen Kevin Keegan i 1977.

I begyndelsen af 1980'erne spillede Franz Beckenbauer også to sæsoner i klubben, som i 1983 vandt mesterholdenes Europa Cup ved at besejre Juventus 1-0 i finalen i Athen.

Dengang var den danske angriber Lars Bastrup en del af holdet.

Arsene Wenger modtager fansenes hyldes ved hjemmekampen mod Burnley. Foto: Matthew Childs. Sport og Spil Mølby: Han er det bedste valg for Arsenal

Det har været en hård tid for en af sagens hovedpersoner Mads Hvilsom. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Nye afsløringer i skandale-sag: Afhørt til tårer

101 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere