Hjulmand om landstrænerjob: Det er det største

Kasper Hjulmand vil ikke afsløre, om han er i dialog med DBU om det ledige landstrænerjob

Hjulmand vil ikke forholde sig til rygterne som kommende, dansk landstræner, men han peger på, at Michael Laudrup ville være ideel til jobbet. Alligevel indrømmer han, at erhvervet ville været det største, han kunne forestille sig at lave. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto)
Hjulmand vil ikke forholde sig til rygterne som kommende, dansk landstræner, men han peger på, at Michael Laudrup ville være ideel til jobbet. Alligevel indrømmer han, at erhvervet ville været det største, han kunne forestille sig at lave. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto)

Om senest ti måneder skal Danmark have ny landstræner. Om få måneder skal DBU-direktør Claus Bretton-Meyer præsentere Morten Olsens afløser.

Der var først udvalgt 40 navne. Siden er listen skåret ned til ti. Kasper Hjulmand har været nævnt som en af kandidaterne til jobbet, men han vil ikke afsløre, om parterne aktuelt er i dialog.

- Jeg vil ikke fortælle, hvem jeg taler med og hvem jeg ikke taler med, siger han og uddyber:

- Men jeg er meget beæret over, at mit navn er sat i forbindelse med jobbet. Uanset hvilket job du taler om, så er et job som landstræner for dit eget land det største job, du kan få. Som landstræner repræsenterer du folket, mener Kasper Hjulmand.

Hjulmand har spenderet meget tid på golfbanen, mens han har ventet på, at Mainz-kontrakten endeligt udløb. (Foto: Lars Poulsen)
Hjulmand har spenderet meget tid på golfbanen, mens han har ventet på, at Mainz-kontrakten endeligt udløb. (Foto: Lars Poulsen)

Siger ikke ja til hvad som helst
Er tidspunktet det rigtige for dig at blive landstræner?

- Jeg føler mig klar til, hvilken som helst udfordring, der måtte komme. Men det vigtigste og helt afgørende for mig er projektet, jeg skal sige ja til. Der skal være en sammenhæng mellem tingene, det skal være ambitiøst og strategisk funderet. Det har stor betydning for mig, hvordan man arbejder og hvordan ideerne er forankret, forklarer Kasper Hjulmand.

- Men jeg er træt af at blive skudt i skoene, at jeg er en procestræner. Jeg bliver langhåret af at høre den slags. For når du er toptræner, er det kun resultaterne, der tæller. men jeg er også af den overbevisning, at hvis du hver dag fokusere på at præstere dit ypperste, kommer resultaterne af sig selv.

- Det helt afgørende for mig er visionen. For uden den, når du ikke dine mål. Hvis man tager visionen væk og vil have en ’driftsmand’ der kun arbejder fra søndag til søndag, skal man have fat i en helt anden type, siger Kasper Hjulmand uden at forholde sig nærmere til landstrænerjobbet.

Olsen har skabt et stærkt fundament
Hvordan ser den perfekte danske landstræner ud i dit univers?

- Morten Olsen har skabt et solidt fundament, man kan bygge videre på. Han har lavet et fantastisk stykke arbejde, hvor han har stået på mål for en tydelighed og en vej, som man kan være uenig eller enig i.

- Man kan til gengæld ikke være uenig i, at han har haft succes med sit arbejde. Derfor skal der også satses endnu mere på talentudvikling i fremtiden. For sådan er billede ude i Europa, hvor mange lande i de her år satser ekstremt på talentudviklingen.

- Og vi har set med Spanien og senest med Tyskland, at resultaterne af store landes strategier og satsning først for alvor giver udbytte efter ti år. Derfor skal der også laves et ambitiøst stykke arbejde for vision 2.0, når den røde tråd skal videreføres i Danmark, påpeger den snart arbejdsløse fodboldtræner, der nævner Michael Laudrup som sin favorit til landstrænerposten.

– Jeg synes, han vil være perfekt for Danmark, fastslår han.

Morten Olsen ser gerne, at hans afløser er en dansker (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 17. mar. 2015 - kl. 14:28 Olsens afløser? Det skal være en dansker

”Action without vision is only passing time, vision without action is merely day dreaming, but vision with action can change the world”

Kasper Hjulmand kalder Nelson Mandela-citatet for et af de bedste til at beskrive den mission, han er på som fodboldtræner.

11 kommentarer
Vis kommentarer