Hjulmand var tæt på tidlig fyring

Allerede i vinterpausen overvejede Mainz' sportslige ledelse at afskedige Kasper Hjulmand. Men nogle uger inde i foråret stod det klart, at den negative tendens ikke kunne reddes, fortæller klubbens sportsdirektør

Kasper Hjulmand kunne være fyret langt tidligere (Foto: All OVer Press)
Kasper Hjulmand kunne være fyret langt tidligere (Foto: All OVer Press)

Kasper Hjulmand blev i starten af ugen fyret som cheftræner i Mainz efter en usikker start på 2015. Holdet vandt 5-0 i årets første Bundesliga-kamp, men siden blev det til to nederlag og en enkelt remis for danskerens tropper i den tyske liga.

Det gav en position i tabellen med ét point til nedrykningsstregen, og det fik tirsdag klubben til at udstikke en fyreseddel til den tidligere FC Nordsjælland-cheftræner. Det kostede Hjulmand jobbet, men allerede i løbet af vinteren kredsede en fyring i tankerne hos sportsdirektør Christian Heidel.

Kasper Hjulmand får ros af sin nu forhenværende sportschef i Mainz, der samtidig antyder, der var for lidt følelser fra danskerens side. (Foto: AP/Malte Christians) Tysk fodbold Mainz-boss: Hjulmand var fremragende

- Vi gjorde os allerede tanker om det i vinterpausen, men vi håbede, at vi kunne nå at vende det. Men efter fire til seks uger havde vi den følelse, at det ville blive for svært at vende, siger Heidel til Kicker.

Martin Schmidt, der hidtil har fungeret som U23-træner i klubben, har overtaget jobbet som cheftræner i Mainz med Bo Svensson som assistent.

Den fyrede træner nåede ikke at sige farvel til sine spillere i Mainz. (Foto: AP) Tysk fodbold Hjulmand kæmper for 13 millioner kr.

0 kommentarer
Vis kommentarer