Annonce:
Annonce:

Højbjerg åbner for at blive i Augsburg

Pierre-Emile Højbjergs lejeaftale med Augsburg udløber med udgangen af maj, men en forlængelse er en mulighed

Annonce:
Følg Fodbold

Det har været både succesfuldt og lærerigt for Pierre-Emile Højbjerg at tørne ud for Bundesligaholdet Augsburg, der har lejet danskeren i Bayern München.

Derfor afviser den unge danske midtbanespiller heller ikke, at han kunne lade sig friste til at blive lidt længere i Augsburg, selv om lejeaftalen udløber efter denne sæson.

- Jeg har lært utroligt meget her, og jeg vil ikke være utryg ved at tage et halvt eller et helt år mere her i Augsburg. Jeg vil nu heller ikke være utryg ved at tage tilbage til Bayern München, siger Højbjerg til DR's hjemmeside.

Det seneste lille års tid har den 19-årige midtbanespiller etableret sig som en fast bestanddel af Morten Olsens landsholdstrup, men med sin alder er han også berettiget til at stille op for U21-landsholdet, der til sommer skal spille EM.

Her har han stor tiltro til, at han og holdkammeraterne kan levere et godt resultat.

- Til slutrunder har du kun et skud i bøssen, så der er nogle mentale ting, som vi skal være klar på. Men vi skal nyde, at vi har så godt et hold og kommer med så gode spillere, siger Augsburg-spilleren.

Pierre-Emile Højbjerg er indtil videre noteret for fem A-landskampe, hvor det er blevet til en enkelt scoring, mens han har nettet fire gange i fem kampe for U21-landsholdet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: