Højbjergs målmand sikrer sensationelt uafgjort

Pierre-Emile Højbjerg og Augsburg kan takke holdets målmand for, at de fik uafgjort hjemme mod Leverkusen. Augsburgs keeper scorede helt utroligt til sidst

. (Foto: AP/Kerstin Joensson)
. (Foto: AP/Kerstin Joensson)

Augsburg med danske Pierre-Emile Højbjerg kunne lørdag eftermiddag spille sig op på fjerdepladsen i Bundesligaen og dufte løs til en midlertidig kvalifikation til Champions League.

Den duft må Augsburg og Højbjerg dog vente med at få i næseborene. I hvert fald lidt endnu. For hjemmeholdet formåede ikke at vinde hjemme over Leverkusen. Heller ikke selvom Højbjerg spillede en rigtig flot kamp og fik en tysk kommentator til at brøle: 'Starke spiel von Højbjerg'.

Se også: 'Lord' Bendtner: Jeg fatter det ikke

Opgøret endte 2-2. Blandt andet efter en forrygende scoring - af Augsburgs målmand, Marwin Hits, i de absolut sidste sekunder af kampen! Augsburg havde nu nok fortjent de tre point, hvis der da er noget, der hedder 'fortjent' i fodbold.

Hjemmeholdet begyndte ikke alt for godt. Allerede efter små 10 minutter løb Leverkusens Josip Drmic dybt. Først brændte han, men han fik en chance mere og sparkede sikkert bolden op i nettaget til 0-1.

Derfra var det mere eller mindre Augsburgs og Højbjergs kamp. Danskeren demonstrerede styrke, overblik, god boldfordeling og tekniske finurligheder. For eksempel da han midt på banen lavede 'Laudrup-finten' ved at træde op på bolden med den ene fod, snurre rundt om sig selv samtidig med, at han skiftede over til den anden fod i én glidende og elegant bevægelse.

Se også: Hjulmand var tæt på tidlig fyring

Ind imellem drillede Leverkusens anbgriber Karim Bellarabi Augsburgs forsvar med et par fine forsøg. Ellers var det Augsburgs frontløbere, der tog over.

Midt i 2. halvleg burde Højbjerg have fået straffespark, da Leverkusens græske kæmpeklods Kyrgiakos Papadopoulos i midterforsvaret sendte en albue op i tindingen på danskeren, som faldt til græsset. Men dommeren fløjtede ikke, og Højbjerg kom heldigvis hurtigt tilbage på benene.

Få sekunder senere viste Højbjerg og Augsburg format. Hjemmeholdets midtbanemand Daniel Baier prikkede en flad bold i dybden til angriberen Caiuby da Silva, som sikkert satte bolden ind til 1-1.

Med 20 minutter igen af opgøret havde Augsburg alle chancer for at gøre det til 2-1. Først blev angriber Raúl Bobadilla sendt af sted i dybden, men brændte på Bernd Leno. Augsburgs Tobias Werner fulgte op på returbolden. Men heller ikke han kunne score. For at det ikke skal være løgn fik hjemmeholdet endnu en mulighed i samme angreb. Men heller ikke tredje gang lykkedes det, da Halil Altintop med en vrist blev blokeret tæt foran mål. 

Se også: Beslutning om Højbjerg i sidste øjeblik

Kort efter den tredobbelte chance til Augsburg, fik de nok engang muligheden for at hente sejren. Brasilianske Caiuby da Silva kunne være blevet dobbelt målscorer, men alene med målmand Leno kunne han ikke afgøre det.

I stedet var Leverkusens Stefan Reinartz ond ved hjemmeholdet, da han bare seks minuter før tid gjorde det til 1-2.

'Klassespiel von Pierre-Emile Højbjerg', lød det fra kommentatoren, da danskeren med få minutter igen blev skiftet ud. Men danskeren kunne være ligeglad med rosen, selv hvis han hørte den. Men Højbjerg skulle dog få trøst fra bænken.

Se også: Trist Dortmund-flop: Ingen inviterer mig ud

For i det fjerde minuts overtid skete det utrolige. Ja, utrolige. Augsburg fik hjørnespark, og målmand Marwin Hitz gik med frem. Og efter noget klumpspil i feltet havnede bolden foran Hitz' vrist, der ikke svigtede og sendte bolden ind til 2-2. Det blev kampens resultat. 

Med det uafgjorte resultat, holder Højbjerg og co. Leverkusen bag sig på sjettepladsen i Bundeligaen. Dermed er der stadig Europa League-muligheder og danskerens hold.

På udebane i Bundesligaen slagtede Bayern München Paderborn med 0-6. Blandt andet efter to mål af Robert Lewandowski og Arjen Robben.

Danske Jannik Vestergaard spillede hele kampen for Werder Bremen, som ude spillede 1-1 mod Schalke 04.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere