Hold da op: Bayern går helt mål-bananas

Hamburger SV blev slagtet på Allianz Arena lørdag eftermiddag

Robben og Schweinsteiger i jubel lørdag eftermiddag. (Foto: AP)
Robben og Schweinsteiger i jubel lørdag eftermiddag. (Foto: AP)

Der var engang, hvor det fedeste af det fede i tysk fodbold var, når Bayern München og Hamburger SV krydsede klinger.

En sådan kamp kunne afgøre mesterskabet, og koryfæer stod i kø for at spille.

Sådan er det stadig hos den ene part, Bayern. Her er der stadig dømt stjerneparade over hele linjen - endda med en stribe verdensmestre denne sæson.

Anderledes mørt er det hos nordtyskerne fra Hamborg. Igennem flere sæsoner har den tidligere stormagt skrantet og vippet på randen af nedrykning og total fiasko.

Man kan stadig prale lidt af folk som Rafael van der Vaart og Ivica Olic. Men det er ikke mere end et surt opstød sammenlignet med Müller, Lahm, Schweinsteiger, Neuer, Robben og så videre.

Se også: Højbjerg sendt ud med skade

Lørdag gik det så helt galt.

8-0 tabte HSV i München. 8-0. Det er ikke bare et nederlag. Det er en fiasko af en anden verden for klubben, der har vundet seks mesterskaber.

Se også: Game over for Bendtner? Rivalen gik målamok

Bayern rullede hele hæren af verdensstjerner ud og tromlede fra første færd hen over sin modstander. HSV levede dog de første 20 minutter, indtil Thomas Müller bragte hjemmeholdet foran på straffespark, efter Marcos Ronny havde taget med hænder i feltet.

Der stod 3-0 ved pausen på yderligere scoringer af Mario Götze og Robben. 2. halvleg blev en lang ydmygelse med scoringer af Robben, Müller, Lewandowski, Ribéry og Götze i overtiden. Især Lewandowski må glæde sig. Han fik scoret sit første ligamål siden sejren over Augsburg i midten af december.

Med Wolfsburgs 5-4-sejr over Bayer Leverkusen er forspringet ned til Nicklas Bendtners klub fortsat på otte point i toppen af ligaen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere