Hradecky hitter: Nu ved de, hvem den lille, tynde mand er

Lukas Hradecky har på et halvt år spillet sig til en status som det indlysende førstevalg i Eintracht Frankfurts mål

Lukas Hradecky var en stjerne i Brøndby. Den status har han taget med sig til Tyskland. (Foto: AP)
Lukas Hradecky var en stjerne i Brøndby. Den status har han taget med sig til Tyskland. (Foto: AP)
Følg Fodbold

Eintracht Frankfurt roder lige over nedrykningsstregen i bunden af Bundesligaen, og træner Armin Veh har understreget, at en række af holdets profiler ikke skal føle sig for sikre på at spille. Ifølge Bild er der kun to navne i truppen, hvis plads ikke er til diskussion: sidste sæsons Bundesliga-topscorer Alexander Meier og målmand Lukas Hradecky.

Den 26-årige finne kom i sommer til Frankfurt fra Brøndby, og mens holdet har haltet, stod han et flot efterår som erstatning for Kevin Trapp, der skiftede til Paris Saint-Germian.

Det store Bundesliga-tjek: Sådan går det danskerne

- Det tog et par kampe at vænne sig til det hele. Jeg kom sent i opstarten, og der var kun en uge til første kamp, så jeg kunne godt se på spillernes ansigter i omklædningsrummet, at de tænkte, hvem satan den her lille, tynde mand, som skulle være keeper for dem, egentlig var. Men de blikke, jeg får efter en vellykket halvsæson, er helt anderledes, siger Lukas Hradecky i et stort interview med Tipsbladet.

Han lod sig ikke stresse af, at det var den tyske landsholdsreserve, han skulle erstatte.

- Det var store sko, jeg skulle udfylde, efter Kevin Trapp havde forladt klubben, og at det skete så hurtigt, kan godt overraske mig lidt. Men jeg er ganske selvsikker, og jeg var klar til opgaven.

- Jeg tænkte ikke så meget over, hvem der stod før mig. Jeg tror, det har været nøglen til, at jeg kunne gøre det på min egen måde, og jeg skulle heller ikke være en ny Kevin Trapp. Jeg er min egen Lukas.

Læs et stort interview med Lukas Hradecky i Tipsbladet, der er på gaden i dag.

Vil du læse Tipsbladet direkte på din pc, tablet og mobil kan du købe det digitalt her.

Du kan også vælge at få det leveret i postkassen hver fredag fra kun 71 kroner per måned.

Læs mere og bestil på ekstrabladet.dk/abonnement

I fredagens Tipsbladet kan du også læse om:

  • Lukas Hradecky, der trives i den barske Bundesliga
  • Pierre-Emerick Aubameyang, årets spiller i Afrika og Dortmunds store håb
  • Og Jesper Jørgensens hjemkomst til Esbjerg
  • Den komplicerede jura, der kan bremse OL-landsholdet i Brasilien
  • Del 2 af fortællingen om danskeren i hjertet af Qatars talentsatsning
  • Irlands EM-håb
  • Ugens transfers og Premier Leagues dominans på januarmarkedet 
  • De bedste januar-transfers i tysk fodbold
  • Få de bedste spiltips til de kommende dage
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind