HSV trækker fra efter ny sejr

Hamburger SV spiller sig op i midten af Bundesligaen efter ny sejr lørdag aften

Marcell Jansen scorede det ene af Hamborgs to mål mod Hannover. (Foto: AP/ Joerg Sarbach)
Marcell Jansen scorede det ene af Hamborgs to mål mod Hannover. (Foto: AP/ Joerg Sarbach)

Hamburger SV var længe fanget under stregen i Bundesligaen. En 3-0 sejr i seneste runde har dog skabt liv, og lørdag tog traditionsklubben et vigtigt skridt væk fra bunden, da Hannover blev besejret på Imtech Arena.

Det var dog gæsterne fra Hannover, der først kom tæt på. Lars Stindl forsøgte sig fra kanten af feltet, men afslutningen blev flot reddet af Jaroslav Drobny i værternes mål. Gæsterne skulle dog få en endnu større chance kort efter.

Se også: Dortmund tilbage på vindersporet

Rafael van der Vaart begik straffespark, men fra 11 meter fik Joselu ikke nok fart i sit forsøg, der blev reddet. Redningen satte skub i værterne, der slog til i den anden ende. Et indlæg blev ikke clearet af Marcelo, der i stedet måtte se bolden gå i eget net. Føringen på 1-0 blev cifrene ved pausen.

Hamburger SV lagde yderligere afstand efter pausen. Marcell Jansen tog chancen fra distancen, og fik sit skud rettet af på vejen mod netmaskerne, der atter måtte i aktion. Marcelo Diaz kom tæt på for HSV kort efter, inden Hannover skabte spænding med 25 minutter igen.

Se også: Schalke vinder og kravler forbi Højbjerg og co

Den tidligere HSV-spillerArtur Sobiech opfangede en retur i feltet, og kunne sikkert score mod sine tidligere holdkammerater. Lars Stindl kom tæt på med et frispark i overtiden, men gæsterne fik ikke udlignet.

Med sejren rykker Hamburger SV op på 11. pladsen i Bundesligaen, hvor Hannover er at finde på ottendepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere