Ikke sket i 43 år: - Fuldstændig i chok

Sportsdirektør Hasan Salihamidzic kan ikke forstå, hvordan Bayern München kunne tabe 0-5 i pokalturneringen. Det var det største Bayern-nederlag i 43 år

Følg Tysk fodbold

Den tyske storklub Bayern München led onsdag aften klubbens største nederlag i den tyske pokalturnering nogensinde, da holdet på udebane tabte 0-5 til Borussia Mönchengladbach i anden runde.

Sportsdirektør Hasan Salihamidzic siger efter kampen til tv-stationen ARD, at han har svært ved at sætte ord på, hvad der gik galt i kampen, som også var Bayern Münchens største nederlag i alle turneringer siden december 1978, hvor man tabte 1-7 til Fortuna Düsseldorf i Bundesligaen.

- Jeg er fuldstændig i chok. Vi mødte slet og ret ikke op på banen. Vi lod os selv blive udspillet i hver eneste situation. Det var et kollektivt blackout, siger bosnieren.

Bayern var til kampen uden cheftræner Julian Nagelsmann, der for nylig blev testet positiv for covid-19. På banen var holdet dog i noget nær stærkeste opstilling, og derfor vil Salihamidzic ikke forklare nederlaget med trænerens fravær.

- Vi vidste, at det ville blive svært her i Gladbach. Men vi forventede ikke at opleve sådan en aften.

- For at være helt ærlig, så er det virkelig svært at forklare, hvad der skete, siger han.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Hasan Salihamidzic virkede rystet på bænken - og det var han også efter kampen. Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix
Hasan Salihamidzic virkede rystet på bænken - og det var han også efter kampen. Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix
 

Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix
Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix
 

Bayern München kom i kampen bagud allerede efter 71 sekunder og var bagud med 3-0 efter kun 21 minutter.

Kort inde i anden halvleg fuldførte Gladbach så ydmygelsen, da Breel Embolo scorede yderligere to mål med seks minutters mellemrum.

- Fra tid til anden drømmer du om sådan noget her, men man tror ikke på, at det kommer til at ske. Det var en formidabel præstation, siger Borussia Mönchengladbachs sportsdirektør, Max Eberl, til ARD.

- Det er en historisk præstation. Denne aften vil blive skrevet ind i Gladbachs historiebøger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Til gengæld var der glæde hos modstanderne. Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix
Til gengæld var der glæde hos modstanderne. Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix
 

Den tyske landsholdsspiller Jonas Hofmann siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hjemmeholdets spillere undervejs i opgøret nærmest kom i en form for trance over, hvad der skete på banen.

- Du skal selvfølgelig gøre dig fortjent til sådan et resultat, men alt gik op i en højere enhed i aften.

- Det var som at være i trance. Vi forsvarede os fantastisk. Det var virkelig godt, siger han.

Bayern Münchens hidtil største nederlag i pokalturneringen fandt ifølge nyhedsbureauet AFP sted i 1972, da holdet tabte 1-5 til Köln i kvartfinalen.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.