Ingen bananer til Yussuf efter kl. 14

Yussuf Poulsen og holdkammeraterne i RB Leipzig er blevet sat på streng frugtkur - det er blevet forbudt at indtage om eftermiddagen og aftenen

Yussuf Poulsen og RB Leipzig vil meget gerne op i Bundesligaen - og det bliver uden frugt sidst på dagen. (Foto: AP/Matthias Schrader)
Yussuf Poulsen og RB Leipzig vil meget gerne op i Bundesligaen - og det bliver uden frugt sidst på dagen. (Foto: AP/Matthias Schrader)

I de senere år har der været stor fokus på kost i idrættens verden.

Også blandt fodboldspillere, der i dag spiser langt sundere end tilfældet var, da landsholdsstjernerne hed Elkjær og Arnesen.

Der bliver tænkt nyt og alternativt, og nu kaster Yussuf Poulsens klub Red Bull Leipzig sig ind i kampen.

Se også: Benådet Bech tilbage med mål

For Poulsen og co. har fået et påbud. Træner Ralf Rangnick vil ikke have, at hans spillere indtager frugt sidst på dagen - på grund af frugtsukkeret.

- Bananer og især æbler har meget fruktose. Så egentlig bør du slet ikke spise det sent om eftermiddagen og om aftenen, siger træneren til tyske Bild.

Holdet har ansat kokken Thorsten Probost til at rådgive og overvåge spillernes indtag af frugt, og der har også været undervisning af spiller-fruerne i, hvordan de kan undgå at proppe deres mænd med frugtsukker.

Se også: Ny liste: Dansk stortalent blandt verdens bedste

Udviklingen kommer et eller andet sted naturligt for Rangnick, der de seneste år selv er stoppet med at spise produkter med hvedemel og drikke øl.

- Jeg har selv haft meget gode erfaringer med det, siger han.

De erfaringer kommer nu blandt andre Yussuf Poulsen til gode i bestræbelserne på at sikre RB Leipzig oprykning til Bundesligaen.

16 kommentarer
Vis kommentarer