Isoleret i Wolfsburg: Nu serverer Bendtner suppe for ældre

Han må træne alene - men Nicklas Bendtner fik lov at trække i et andet sæt arbejdstøj sammen med sine kollegaer onsdag i Wolfsburg

Se debatten: Er Nicklas Bendtner færdig i Wolfsburg?

Vækkeuret fik ikke lov at ringe forgæves onsdag morgen, da Nicklas Bendtner skulle op.

Den hidsigt omdiskuterede danske angriber kom - så vidt vi er orienteret - ud af fjerene dagen efter sin misere, der angiveligt kostede ham spilletid resten af sæsonen i VfL Wolfsburg.

Og det var godt. For onsdag skulle Bendtner, der har valgt at holde en pause fra landsholdet, så han kan koncentrere sig om klubkarrieren (!), ikke iføre sig træningstøj og støvler - men derimod flotte, grønne overalls.

Årsagen var den såkaldte Mitarbeitertag 2016 - årets medarbejderdag i Wolfsburg.

Det betød, at han i selskab med André Schürrle, Bas Dost, Dante og de andre VfL-profiler arbejdede med sociale projekter, der, som billederne viser, gjaldt alt fra plantning af træer til servicering af byens ældre.

Den gode Bendtner ses blandt andet i færd med at servere suppe for et ældre ægtepar.

Må træne alene
Et helt igennem godt initiativ, mange andre sportsstjerner med fordel kunne gøre brug af verden over.

Historien kommer blot et døgn efter Bendtner kom tre kvarter for sent til en træning i bundesligaklubben, hvilket fik ledelsen i klubben til at konstatere, at tålmodigheden med danskeren er slut.

På spørgsmålet til manager Dieter Hecking om, hvordan Nicklas Bendtner kommer til at træne i fremtiden, svarede Wolfsburg-træneren onsdag:

- Som han har trænet i dag (onsdag).

Underforstået: Nicklas Bendtner kommer til at træne for sig selv indendørs - og sandsynligvis kun i fitnessrummet. Hecking vil ikke have ham til at træne sammen med holdkammeraterne.

Dante i aktion som maler. (Foto: VfL Wolfsburg)
Dante i aktion som maler. (Foto: VfL Wolfsburg)

André Schürrle og Bas Dost i aktion. (Foto: VfL Wolfsburg)
André Schürrle og Bas Dost i aktion. (Foto: VfL Wolfsburg)

Kage-pause! Bendtner med flere tager for sig af retterne. (Foto: VfL Wolfsburg)
Kage-pause! Bendtner med flere tager for sig af retterne. (Foto: VfL Wolfsburg)

Der deles mad ud til borgerne i byen. (Foto: VfL Wolfsburg)
Der deles mad ud til borgerne i byen. (Foto: VfL Wolfsburg)

TV: Ti år med Nicklas Bendtner i tal og billeder

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere