Jubler over historisk bedrift

Yussuf Poulsen kalder det en stor bedrift at runde 250 kampe for RB Leipzig

Yussuf Poulsen har spillet for RB Leipzig siden 2013. Arkivfoto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix
Yussuf Poulsen har spillet for RB Leipzig siden 2013. Arkivfoto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix

Yussuf Poulsen fejrede søndag et kampjubilæum med manér.

I sin optræden nummer 250 for RB Leipzig leverede danskeren et mål for anden uge i træk, ligesom det blev til to assists i holdets knusende sejr på 5-0 over Mainz.

Se også: Ustyrligt dansk målshow

Poulsen bar desuden anførerbindet og var efter kampen glad for at runde det skarpe kamphjørne.

- Jeg er kun 25 år. Jeg elsker at være her. At spille 250 kampe for RB Leipzig er en stor bedrift, og én jeg er meget stolt over, siger Yussuf Poulsen i et opslag på klubbens Twitter-profil.

Den danske landsholdsspiller kom til RB Leipzig fra Lyngby i sommeren 2013 og har været med på det meste af den tyske klubs rejse fra de lavere rækker til Bundesligaen.

I alt er det siden ankomsten i Leipzig blevet til 63 mål og 51 assists for Poulsen. Han er med sine 250 kampe den første spiller i RB Leipzigs ganske vist forholdsvis korte levetid til at nå den milepæl.

Poulsens scoring søndag faldt efter lidt over 20 minutters spil, da han med et hovedstød gjorde det til 2-0.

Se også: Ydmyget igen!

Se også: Har kurs mod Bundesligaen

Se også: Gav forbudt krammer: - Han reddede vores liv

24 kommentarer
Vis kommentarer