Kæmpe sensation lurede: Bilsælger og skatterådgiver driller Bayern

Bayern München slog lilleput knebent, mens pokalmestrene fra Frankfurt overraskende tabte i første runde

Franck Ribéry var en af mange Bayern-stjerner, som havde det svært mod det upåagtede amatørhold Drochtersen/Assel . Foto: AP
Franck Ribéry var en af mange Bayern-stjerner, som havde det svært mod det upåagtede amatørhold Drochtersen/Assel . Foto: AP

SE BAYERN BLIVE REDDET AF SEN SCORING I TV-KLIPPET OVENFOR

En uge efter den overlegne og overbevisende 5-0-sejr over Eintracht Frankfurt i Suppen Cuppen var Bayern München i anderledes store problemer i første runde af den tyske pokalturnering.

Mod upåagtede Drochtersen/Assel fra Regionalliga Nord, der er det fjerdehøjeste niveau, måtte storklubbens stjerner slide i hele 81 minutter, før et forløsende sejrsmål af Robert Lewandowski grundlagde en 1-0-sejr.

Bayern Münchens nye cheftræner, Niko Kovac, stillede ellers op i noget nær stærkeste opstilling, hvilket ud over målscorer Lewandowski indbefatter spillere som Manuel Neuer, Thiago Alcântara, Arjen Robben og Franck Ribery.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Robert Lewandowski reddede som så ofte før Bayern München. Foto: AP
Robert Lewandowski reddede som så ofte før Bayern München. Foto: AP
 

Med et hold bestående af blandt andre en bilsælger, en stenhugger og en skatterådgiver formåede sidste sæsons nummer 12 i en af de fire regionalligaer at tæmme de store stjerner.

Niko Kovac vandt i sidste sæson pokalturneringen med netop en finalesejr over Bayern München, men den forhenværende Frankfurt-boss bed formentlig negle, indtil Lewandowski afværgede en pokalsensation.

Landsbyklubben havde otte minutters tillægstid til at tvinge opgøret ud i forlænget spilletid, men den sydtyske storklub slap for en længere arbejdsdag på kontoret.

Mens teamkollegaen Kevin Magnussen har præsteret godt gennem hele Formel 1-sæsonen, så har der været alt for mange fejltrin fra Romain Grosjean. Præstationerne er mest gået nedad for franskmanden. Foto: AP Sport og Spil Presset Grosjean: Jeg har meget tilfælles med Djokovic

Se også: Dansk VM-stjerne med fabelagtig start: Bomber løs i England

Se også: Harry Kane bryder forbandelse i ny Tottenham-triumf

Se også: Brøndby-stjerne i ulykkelig situation: Nu sendes han til Tyskland

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere