Kamp stoppet før tid: Dommer ramt

Mødet mellem Bochum og Gladbach blev afsluttet før tid, efter at en linjedommer blev ramt af en øl

Bundesliga-kamp afbrudt grundet kasteskyts - Linjedommer ramt af fadøl.
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Tysk fodbold

Fredagens kamp mellem Bochum og Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen blev ikke spillet færdig.

Med cirka 20 minutter tilbage af opgøret blev en af kampens linjedommere ramt i hovedet af en øl, hvilket fik dommeren inde på banen til at stoppe kampen, og den blev altså ikke genoptaget.

Kampen blev spillet på Bochums hjemmebane. Der stod 2-0 til Gladbach, da opgøret altså blev afsluttet før tid.

Begge mål blev lavet inden for det første kvarter af anden halvleg, og kort tid derefter kom afbrydelsen så. Det var Alassane Plea og Breel Embolo, der scorede.

På Twitter undskylder Bochum over for linjedommeren Christan Gittelmann.

- En yderst pinlig og bitter aften for os. En ekstrem dum aktion fra en idiotisk fan, skriver Bochum.

Bochum og Gladbach ligger henholdsvis på 11.- og 13.-pladsen i Bundesligaen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+