Kan verdens hurtigste spille fodbold? Se Usain Bolt træne med storklub

Usain Bolt fik endelig chancen for at vise sit værd på fodboldbanen

Se Usain Bolts træning med den tyske storklub. TV: AP/SNTV

Han har længe talt åbent om sin drøm om en karriere som fodboldspiller, og i fredag fik verdens hurtigste mand så chancen for at imponere med en bold på fødderne.

Usain Bolt deltog i en åben træning hos den tyske storklub Borussia Dortmund, hvor han blandt andet viste prøver på sit venstreben fra straffesparkspletten. Det blev dog også til et par enkelte fejlafleveringer, som man kan se i tv-klippet øverst i artiklen.

At Usain Bolt får lov til at træne med  en storklub som Dortmund skyldes naturligvis, at klubben er ramt af landskampspause, og at der derfor er lang tid til næste kamp. Dortmund møder først Bayern München i næste weekend.

Desuden er en lang række af spillerne rejst med deres respektive landshold, så træner Peter Stöger var sikkert fint tilfreds med at supplere truppen med Usain Bolt.

Artiklen fortsætter under billedet..

Usain Bolt var ikke bange for at sætte hovedet på bolden under Dortmunds træning. Foto: AP
Usain Bolt var ikke bange for at sætte hovedet på bolden under Dortmunds træning. Foto: AP
 

Spiller fodbold for velgørenhed
For et par uger siden annoncerede Usain Bolt desuden, at han skal tørne ud for UnicefFC - et internationalt hold, der består af en blanding af celebrities og tidligere fodboldspillere.

De skal op i mod en række engelske celebrities og tidligere engelske fodboldspillere heriblandt musikeren Robbie Williams. Kampen spilles på Old Trafford søndag 10. juni, og dermed får Usain Bolt opfyldt sit ønske om at spille på sit favorithold Manchester Uniteds hjemmebane.

I 2013 var det længe planen, at Bolt skulle spille i den daværende Manchester United-spiller Rio Ferdinands testemonial, men det blev aflyst, fordi hurtigløberen skulle løbe i Moskva dagen efter.

Se Usain Bolt træne med Dortmund i tv-klippet øverst i artiklen

 

Zlatan-familien kan langt om længe flytte til Los Angeles (Foto: All Over Press) Intl. fodbold - 23. mar. 2018 - kl. 09:26 Zlatan får drømmen opfyldt: Men må sluge gigantisk lønnedgang

Se også: Mourinho brokkede sig over fans: Klubben overvejer sær løsning

Arkivfoto: Ebbe Andersen Sport og Spil For 40 år siden overfaldt Ivan en bolddreng og fik hele stadion på nakken

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere