Klamme stadion-forhold: Ulækker øl og afføring i maden

Tyske ARD har lavet en undersøgelse af hygiejniske forhold på de tyske fodboldstadions

Hjemmebanetilskuerne til Thomas Delaneys kampe i Werder Bremen kan komme hjem med andet end tre point. Foto: AP
Hjemmebanetilskuerne til Thomas Delaneys kampe i Werder Bremen kan komme hjem med andet end tre point. Foto: AP

Forklædt som fans har fødevareeksperter været undercover i Bundesligaen, hvor de har undersøgt hygiejneforholdene på de tyske stadions, det skriver BR.de.

På tre stadions så det særligt klamt ud. Det galt Weser-Stadion i Bremen, hvor Thomas Delaney spiller, fodbold templet Allianz Arena i München og RheinEnergieStadion i Køln, hvor danske Martin Braithwaite er på vej til, og hvor Frederik Sørensen allerede spiller.

Den tyske fodbold højborg Allianz Arena, der huser mestrene fra Bayern München, er et af de stadions, der møder kritik Foto: CHRISTOF STACHE/AP
Den tyske fodbold højborg Allianz Arena, der huser mestrene fra Bayern München, er et af de stadions, der møder kritik Foto: CHRISTOF STACHE/AP

Eksperterne testede på et laboratorium hygiejnen i vandet fra hanen, fødevarerne og drikkevarerne.

I en fiskesandwich i Bremen blev der fundet fækale bakterier, og på noget brød blev der fundet andre sygdomsfremkaldende bakterier. I München havde de lignende problemer i deres wraps, boller og baguettes, og i Køln var det deres kebab, den var gal med.

- Sådan en döner-kebab burde aldrig nogensinde have lov til at blive solgt, siger Gary Zörner, der er chef for Labor für chemische und microbiologische Analytik, som er laboratoriet, der lavede testen.

Stadionet i Werder Bremen, hvor danske Thomas Delaney render rundt, døjer også med hygiejne problemer Foto: JOERG SARBACH/AP
Stadionet i Werder Bremen, hvor danske Thomas Delaney render rundt, døjer også med hygiejne problemer Foto: JOERG SARBACH/AP

Han mistænker, at sælgeren ligger til grund for problemerne, og forureningen af maden er sket, fordi han har brugt den samme hånd til at lave maden og modtage penge.

- Det er problemer, der ikke må ske. Der er helt klart et behov for bedre oplæring, når det kommer til hygiejne, lyder det fra Zörner.

Også når det kom til vandet fra hanerne, havde de tre fodboldstadions problemer.

Grænseværdien for antallet af bakterier i drikkevandet var ifølge rapporten overskredet, og på Weser-Stadion i Bremen blev der sågar fundet sygdomsfremkaldende bakterier og stafylokokker.

Kritikken klinger dog hult hos de kritiserede parter, der siger, at de overholder alle regler på området og får foretaget alle lovpligtige tests, som alle viser, at der ikke er forureningsproblemer – de har desuden ikke modtaget nogen klager.

Det var især kebaben i Køln, der havde problemer med hygiejnen Foto: MARK J. TERRILL/AP
Det var især kebaben i Køln, der havde problemer med hygiejnen Foto: MARK J. TERRILL/AP

Normalt rangerer dansk fodbold noget under den tyske, men ikke når det kommer til hygiejneforhold - på de danske stadions er fødevaresikkerheden nemlig helt i top.

Ifølge findsmiley.dk, hvor man kan se de seneste fire kontrol besøg, så ligger alle Superliga-klubber godt til i toppen, når det kommer til ikke at servere bakteriefyldt mad og drikke.

Alle som en scorer de glade smileys eller eltie-smileys, og de få gange, hvor der var en sur at finde, kan man se på det efterfølgende besøg, at der er blevet rettet op på de kritisable forhold.

Bundesliga-dansker er blevet fritstillet efter holdet rykker ned: Se også: Christian Gytkjær fritstillet i 1860 München

Politiet måtte sættes ind, da banen blev bombarderet med kasteskyts: Se også: Tilskuerne fik nok: Nedryknings-gyser måtte afbrydes

Red bull Leipzig spiller kan være på vej til Brøndby: Se også: Nyt blod på Vestegnen - Brøndby jagter forstærkning i Bundesliga-klub  

1 af 2 Klamme forhold på flere tyske stadions. Heldigvis ser det bedre ud i Danmark Foto: Sven Hoppe/AP
2 af 2 Hjemmebanetilskuerne til Thomas Delaneys kampe i Werder Bremen kan komme hjem med andet end tre point. Foto: AP
15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere