Klar besked til dansker: Smut bare

Hvis der kommer et godt bud på Frederik Rønnow, står Frankfurt ikke i vejen i forhold til et skifte

Frederik Rønnow er kommet i overskud i Frankfurt. Foto: Ritzau Scanpix
Frederik Rønnow er kommet i overskud i Frankfurt. Foto: Ritzau Scanpix

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Det trækker op til et sommersalg af den danske landsholdsmålmand Frederik Rønnow.

Den 27-årige Frankfurt-keepers agent, Ivan Marko Benes, sagde tidligere på året, at Rønnow skal spille, og at man vurderer mulighederne. Og nu lyder det så fra Frankfurt, at man ikke står i vejen, hvis der kommer et acceptabelt bud.

Målmanden, der har spillet i Frankfurt i to år, har i stort set hele sin tid i den tyske klub stået bag Kevin Trapp, der først blev lejet, siden købt.

- Han er god nok til at spille i Bundesligaen, siger sportsdirektør Bruno Hübner til echo-online.de og forklarer:

- Hvis der kommer et bud, vil vi helt sikkert ikke stå i vejen.

Mediet bemærker, at den danske landsholdsspiller naturligvis ikke kommer til at forlade klubben uden en transfersum, men Frankfurt skal allerede været begyndt at se sig om efter en ny målmand.

Danskeren fik lidt overraskende chancen fra start i weekenden, hvor holdet spillede 1-1 med FC Köln. Det er blevet til ni kampe i Bundesligaen denne sæson for danskeren, men hovedparten af dem har han spillet, mens Trapp var skadet. Rønnow har dog leveret fornuftigt for Frankfurt.

Frederik Rønnow har to år igen af sin aftale med Frankfurt. Danskeren skiftede fra Brøndby, hvor han optrådte med stor succes, og har derudover også spillet for Esbjerg og AC Horsens.

Se også: Tragedie i Spanien: 17-årigt talent druknet

Arkivfoto: Alessandro Di Marco/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 21. jun. 2020 - kl. 08:01 Klub i modvind: Brugte helt forkert billede

Foto: Tariq Mikkel Khan Spansk fodbold - 20. jun. 2020 - kl. 13:43 Braithwaite reagerer på skeptiske Laudrup

Carlos Zeca fik gult kort for sin tackling. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Skulle det være rødt?

Styrmand Bech har taget hyre som lods på fodboldflagskibet i Esbjerg efter en ni måneder lang familietur på de syv have - og besøg på fem kontinenter. Foto: Sport og Spil Troels Bech: - Hvem fanden kan leve med det?

90 kommentarer
Vis kommentarer