Klub-boss bekræfter bud på Delaney: - Vi forhandler

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney er en eftertragtet herre i tyske Werder Bremen

Det er danskerens mange flotte præstationer - og hattricket her - der har gjort Delaney til et varmt transferemne. (Video: AP/SNTV)

Thomas Delaney har tidligere i maj luftet muligheden for et sommerskifte væk fra den tyske bundesligaklub Werder Bremen.

Og nu er der konkret interesse fra en af flere interesserede klubber, oplyser Frank Baumann, der er sportschef i Werder Bremen.

- Det er sådan, at en af de interesserede klubber har meldt ud, at den vil købe ham. Vi er i forhandlinger.

- Vi kan ikke udelukke, at Thomas forlader os, siger Frank Baumann til Bild.

Ifølge Bild er der tale om en klub fra den engelske Premier League, som vil have fat i den centrale midtbanespiller. Der har på rygtebasis også været meldt om interesse fra Borussia Dortmund.

Det rygtes at en klub fra den engelske Premier League er på udkig efter den danske midtbanespiller. På rygtebasis har Dortmund også vist interesse. Foto: All Over Press
Det rygtes at en klub fra den engelske Premier League er på udkig efter den danske midtbanespiller. På rygtebasis har Dortmund også vist interesse. Foto: All Over Press
 

26-årige Thomas Delaney træner i disse uger med det danske fodboldlandshold i Helsingør forud for sommerens VM-slutrunde.

Derfor har Werder Bremen ikke spor travlt med at sælge Thomas Delaney, som måske kan stige i værdi ved en slutrunde.

- Vi er helt rolige, vi har ikke noget tidspres, siger Frank Baumann.

Werder Bremen hentede Thomas Delaney til klubben fra FC København i januar 2017 og har kontrakt med danskeren i yderligere tre år.

Se også: Kæmpe Superliga-fiasko: Max pinligt!

Se også: Har ikke sovet i nat: Den store finale-skurk bryder tavsheden

Se også: Sviatchenko bliver i FCM

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere