Kold krig: Bundesliga-stjerne undersøges for Berlinmur-stunt

Hertha Berlin-spilleren Salomon Kalou har poseret med hammer og mejsel foran den fredede Berlinmur, og det kan nu vise sig at få følger for ivorianeren

Salomon Kalou ses her i Lille-trøjen, som han bar indtil 2014, hvor han skiftede til Hertha Berlin. (Foto: AP)
Salomon Kalou ses her i Lille-trøjen, som han bar indtil 2014, hvor han skiftede til Hertha Berlin. (Foto: AP)

Hertha Berlin-angriberen Salomon Kalou risikerer en bøde for at posere med en hammer og mejsel ved Berlinmuren.

Den 29-årige spiller fra Elfenbenskysten blev filmet af en tv-station til et indslag om weekendens 2-2-kamp i Bundesligaen mod Schalke 04. I indslaget skulle det se ud, som om Kalou slog et lille stykke af muren, der siden 1991 har været fredet.

Alle, der skamferer Berlinmuren, risikerer en bøde på op mod 10.000 euro svarende 75.000 kroner, og nu har myndighederne ifølge AFP tænkt sig at undersøge, om muren er blevet beskadiget.

Tv-klippet blev lavet på vægstykket Eastside Gallery, hvis formand Kani Alavi er noget forundret over Salomon Kalous optræden.

- Jeg var lige ved at falde ned fra sofaen, da jeg så klippet. Vi har her en højt betalt kendis, der forsøger at øge sin markedsværdi på bekostning af et nationalt monument. Uden respekt. Og med tydelig opbakning fra tv siger Alavi til avisen Berliner Kurier.

- Blot fordi, at der ikke patruljerer betjente ved galleriet, betyder det ikke, at man kan gøre, hvad man vil. Hvis han havde gjort det samme ved Brandenburger Tor, så ville han sikkert være blevet anholdt, siger Kani Alavi.

Se også: Bendtner med i Wolfsburg-triumf

Salomon Kalou kom til Hertha Berlin fra franske Lille sidste år. Inden da spillede han for Chelsea i Premier League, hvor succesen dog var begrænset.

Sammen med Hertha Berlin indtager angriberen lige nu 14. pladsen i Bundesligaen, hvorfor han og holdkammeraterne er i fare for nedrykning med kun tre point ned den gale side af linjen.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere