Kræver nye regler efter Bendtners skandalemål

Selv Wolfsburgs egen sportsdirektør erkender, at den var gal, da Lord'en scorede mod Bayer Leverkusen

Se Nicklas Bendtner score kontroversielt mål her.
Følg Fodbold

Det var en gedigen overraskelse, da Nicklas Bendtner lørdag helt ud af det blå blev taget til nåde i Wolfsburg og smidt i startopstillingen mod Bayer Leverkusen.

Den danske angriber har mestendels været parkeret på bænken og tribunen, men efter en samtale med manager Dieter Hecking fredag blev Bendtner taget til nåde og smidt i startopstillingen.

Har talt ud med træneren: Bendtner kryptisk om fremtiden

Den chance greb Lord'en med begge hænder, da han scorede til 1-0, men efterfølgende blev målet det store samtaleemne, fordi Vieirinha befandt sig i offside-position, da han modtog bolden, inden han sendte den videre til Nicklas Bendtner.

Målet fik dog lov at stå, og det fik Leverkusens sportsdirektør, landsholdslegenden Rudi Völler, helt op i det røde felt.

- Først ser jeg bare linjedommeren, der løfter flaget. Men da Manuel Gräfe (kampens dommer - red.) lader spillet fortsætte, kommer jeg i tvivl. Da jeg så ser situationen på tv, kan jeg se, at der er tydelig offside, beklagede Völler sig til Sky efter kampen.

Og nu får Völler opbakning fra en uventet kant.

Hans gamle landsholdskammerat og nuværende sportsdirektørs-kollega i Wolfsburg mener nemlig, at den kontroversielle scoring bør få konsekvenser, selv om den kom hans eget mandskab til gavn.

Bendtner efter kontroversielt mål: Et godt skridt

Allofs, der i sin tid kom på tavlen i Allan Simonsens afskedskamp på det danske landshold, mener nemlig, at Bendtners mål er en fin anledning til at introducere video-dommere.

- Måske burde man overveje at teste video-dommere i en periode, siger han til Sport 1.

- Men selvom det kan reducere antallet af uheldige situationer, så kan vi ikke helt løse problemet, for det er ikke alle situationer, der er 100 procent klare, siger han.

Wolfsburg endte med at vinde kampen 2-1 og indtager tredjepladsen i Bundesligaen.

Tysk legende raser over Bendtner-scoring

Bendtner i hovedrolle med kontroversiel scoring

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind