Kryptisk næstformand: Vi må kigge nærmere på Bendtner

Nicklas Bendtners opførsel på det seneste falder ikke i god jord hos bestyrelsen i bundesligaklubben

Nicklas Bendtner ventes onsdag at blive udtaget til EM-kvalifikationskampen mod Serbien i juni. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Nicklas Bendtner ventes onsdag at blive udtaget til EM-kvalifikationskampen mod Serbien i juni. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Nicklas Bendtners manglende tilstedeværelse, da Wolfsburg-truppen i weekenden besøgte sine trofaste fans var iøjnefaldende.

Og det gjorde ikke danskerens situation i bundesligaklubben bedre, at han nogenlunde samtidig blev foreviget på restaurant med gode venner, selvom han angiveligt skulle være syg.

Det bemærkede træner Dieter Hecking. Det mærkede manager Klaus Allofs, og helt oppe på bestyrelsesgangen er der også blevet hævet et øjenbryn eller to.

I hvert fald ser Volkswagen-bossen Stephan Grühsem, der også er næstformand i VfL Wolfsburg, ikke ud til at have moret sig synderligt over den manglende tilstedeværelse.

Til Wolfsburger Allgemeine siger erhvervsmanden:

- Vi vidste på forhånd, at Bendtner er en type, som man på den ene eller anden måde må indstille sig på.

Pas på du ikke bliver et ringvrag, Bendtner!

- Professionel opførsel er den grundlæggende forudsætning - både over for klubben og for tilhængerne. Både manager og træner skal snart se nærmere på det - og vide hvad der skal gøres, kommer det kryptisk.

Hamrende upopulær
Eller kryptisk og kryptisk.

Bendtner droppede Wolfsburg-tradition - som den eneste

Der kan tolkes på udtalelsen, men skåret ind til benet er det exit Bendtner. Den danske landsholdsangriber har gjort sig hamrende upopulær og er rent sportsligt meget langt fra det, der forventedes af den danske landsholdsstjerne.

Sølle fem mål i 28 kampe er det blevet til.

Udover at være distanceret voldsomt af Bas Dost - og nu også kinesiske Xizhe Zhang - har Bendtner erfaret, at Wolfsburg har købt Max Kruse hos konkurrenterne Borussia Mönchengladbach for noget, der minder om 100 millioner kroner.

Ikke just godt nyt for danskeren.

Pokalfinalen 30. maj mod Borussia Dortmund er sandsynligvis Bendtners sidste mulighed for at optræde i den grønne VfL-trøje.

Han ventes i øvrigt at blive udtaget af landstræner Morten Olsen til EM-kvalifikationskampen mod Serbien i juni. Den udtagelse kan du følge direkte her på sitet fra kl. 13.

Karsten Aabrink: Bendtners karriere kan være slut

Kryptisk næstformand: Vi må kigge nærmere på Bendtner

Her scorer Bendner et af sine sjældne Wolfsburg-mål