Legendes søn spytter modstander i ansigtet

Marcus Thuram gjorde sig meget uheldigt bemærket, da Borussia Mönchengladbach lørdag tabte til Hoffenheim i Bundesligaen.

Marcus Thuram bliver præsenteret for det røde kort efter at have spyttet en modstander i ansigtet. Foto: Marius Becker/AFP/Ritzau Scanpix
Marcus Thuram bliver præsenteret for det røde kort efter at have spyttet en modstander i ansigtet. Foto: Marius Becker/AFP/Ritzau Scanpix

Borussia Mönchengladbach løb lørdag ind i noget af en nedtur, da holdet på hjemmebane blev overmandet af Hoffenheim. 2-1 endte det opgør i gæsternes favør, men det er ikke resultatet, der bliver talt om efter Bundesliga-kampen.

Det er derimod den hændelse, der fandt sted i kampens slutfase. Med 12 minutter igen slog det nemlig fuldstændig klik for Gladbach-spilleren Marcus Thuram, der er søn af den tidligere verdensmester Lilian Thuram.

Marcus Thuram fandt ikke ligefrem sin sympatiske side frem, da han havnede i infight med Stefan Posch fra Hoffenheim. Efter lidt mundhuggeri kvitterede Thuram nemlig med en spytklat direkte i modstanderens ansigt.

En sådan handling er utilgivelig på en fodboldbane, og den bliver endnu mere alvorlig af den nuværende coronasituation, der er meget alvorlig i Tyskland, som har indført hård nedlukning af landet.

Marcus Thuram fik rødt kort efter sit spytteri, og mon ikke der venter noget af et efterspil disciplinært.

Eksperten overrasker: Sats på bundholdet

Schalke styrer mod forfærdelig rekord

Historisk nederlag