Leon lavede en 'Diego: Der var klart hånd på

Leon Andreasen indrømmer, at målet blev sat ind med armen, da han han blev matchvinder i danskerduel

Köln-spillerne var mildest talt ikke vilde med Leon Andreasen. (Foto: All Over Press)
Köln-spillerne var mildest talt ikke vilde med Leon Andreasen. (Foto: All Over Press)

De er med garanti temmelig trætte af danske Leon Andreasen i Köln og omegn i øjeblikket.

Søndag eftermiddag blev den tidligere AGF'er matcvinder, da Hannover 96 hentede samtlige tre point med en 1-0 på RheinEnergieStadion, men der var lus i skindpelsen, da danskeren afgjorde løjerne.

Se også: Leon blev matchvinder med snydemål

Det var nemlig med den ulovlige kropsdel armen, at Andreasen satte sejrsmålet ind, hvilket han blankt erkender overfor Bild.

- Der var helt klart hånd på. Jeg nåede lige at mærke, at noget ramte mig på armen, men det gik så hurtigt, forklarer Leon Andreasen, der dog ikke følte behov for at dele den oplysning med kampens dommer, Bastian Dankert.

Så målet talte, og det passer naturligvis Köln-keeper Timo Horn skidt.

- Jeg havde klart regnet med at høre dommeren fløjte og underkende målet. Et ureglementeret mål tog point var os. Det kan der ikke være to meninger om, beklager målmanden sig.

Se også: Stor succes uden Bendtner: Angriber-mål på stribe

Timo Horn bakkes op af sin sportsdirektør, Jörg Schmadtke, der bestemt ikke er tilfreds med kampens dommer.

- Det er trist, at vi i dag havde en håndbolddommer til at dømme kampen, konstaterer Schmadtke ætsende ironisk.

I Hannover er de dog ligeglade, for sejren betyder, at klubben kravler over nedrykningsstregen.

 Se også: Utrolige Bayern napper 12. sejr på stribe

9 kommentarer
Vis kommentarer