Én scoring i Bundesligaen og to mål i Europa League. Det var det skuffende facit for fodboldspilleren Nicklas Bendtner i hans første halvsæson i den tyske klub, Wolfsburg.
Mens klubben havde succes i efterårssæsonen med en andenplads i ligaen efter suveræne Bayern München, gled den danske landsholdsangriber længere og længere væk fra startopstillingen.
Så langt er Bendtner fra en startplads i Wolfsburg
Nicklas Bendtner troede ellers, at han var på vej mod succes, da han inden for 16 dage i november scorede fem gange. Foruden de tre mål for Wolfsburg scorede han også to gange i Danmarks 3-1-sejr ude over Serbien i EM-kvalifikationen.
- Jeg troede, at jeg var på vej i den rigtige retning. Jeg ved ikke, hvad der så er sket.
- Jeg var ikke heldig i efteråret. Jeg var på mange måder skuffet, siger Nicklas Bendtner ifølge fodboldmagasinet Kickers hjemmeside.
Bendtner hygger sig i Sydafrika
Den efterhånden 27-årige angriber, der sidste sommer skiftede til Wolfsburg på en fri transfer fra engelske Arsenal, spillede søndag første halvleg i en kamp på Wolfsburgs træningslejr i Sydafrika.
Typisk for danskerens foreløbige tid i klubben gik han målløs fra banen, da Wolfsburg vandt 4-3 over det lokale hold Chippa United.
Nicklas Bendtner håber, at han kan komme stærkt tilbage, når anden halvdel af sæsonen i Bundesligaen bliver indledt om små to uger.
- Jeg håber, at vi finder bedre sammen, og at jeg kan spille oftere, siger danskeren.
Wolfsburg-træner: Bendtner på banen gav ingen mening
Nicklas Bendtner afviser, at han kan finde på at forlade Wolfsburg i vinterens transfervindue.
- Jeg har kontrakt med Wolfsburg i lang tid, ikke kun i et halvt år, siger han til Kicker.
Kontrakten løber frem til sommeren 2017.
Se Nicklas Bendtners ene Bundesliga-scoring:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.