Marco Reus ude for Dortmund

Marco Reus kommer ikke i spil, når Borussia Dortmund torsdag møder Krasnodar i Europa League

Marco Reus kommer ikke i aktion i Dortmunds Europa League-kamp mod Krasnodar (Foto: AP)
Marco Reus kommer ikke i aktion i Dortmunds Europa League-kamp mod Krasnodar (Foto: AP)

Borussia Dortmund leverede i foråret et stort comeback i Bundesligaen. Dette betød, at klubben sikrede adgang til Europa League, og her skal Dortmund i aktion torsdag i gruppespillet. Krasnodar er i vente, og selvom Dortmund er favorit, er man blevet ramt af et slag.

Se også: Yussuf Poulsen har særlig klausul

Op til kampen har det nemlig været tvivl omkring, hvorvidt Marco Reus ville blive klar. Midtbaneprofilen har været ramt af en skade omkring sin ene tå, der satte ham ud af seneste Bundesliga-opgør. Nu bekræfter den tyske storklub da også, at Reus ikke kommer i spil torsdag aften:

- Desværre må vi indse, at Marco Reus ikke bliver en mulighed til kampen torsdag. Han skulle dog være tilbage i fuld træning med resten af holdet fredag, siger Thomas Tuchel på et pressemøde.

Se også: Syg Uffe Bech var ude lørdag aften - men kæresten afviser

I stedet for Reus kommer Dortmund sandsynligvis til at stille med Adnan Januzaj, og netop Januzaj roses efter ankomsten fra Manchester United:

- Vi er meget tilfredse med det, vi har set, siden Januzaj ankom til klubben. Han blev hurtigt del af truppen, hvor han faldt glimrende ind. Foruden dette er hans talent ikke til at overse. Han er klart en mulighed torsdag, selvom Adnan skal vænne sig til intensiteten. Vi stoler dog på ham, mens vi tror på, at dette kommer til at ske hurtigt, udtaler Dortmund-træneren.

Borussia Dortmund har fået en flot start på Bundesligaen med fire sejre i de fire indledende runder.

0 kommentarer
Vis kommentarer