Annonce:
Annonce:

Medie: Bayern München fyrer Julian Nagelsmann

Ifølge det tyske medie BILD har Bayern München fyret cheftræner Julian Nagelsmann med omgående virkning

Foto: Thilo Schmuelgen/Ritzau Scanpix
Foto: Thilo Schmuelgen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Et chok har ramt den tyske storklub Bayern München.

Klubben har nemlig fyret cheftræner Julian Nagelsmann med omgående virkning efter en sløj periode i Bundesligaen.

Det skriver BILD.

Den tidligere Dortmund- og Chelsea-træner Thomas Tuchel er ifølge samme medie favorit til at overtage trænersædet i storklubben.

Og skal man tro den velansete journalist Fabrizio Romano, skulle der allerede være en aftale på plads mellem Tuchel og Bayern München.

Hård kritik
Efter weekendens 1-2 nederlag til Bayer Leverkusen gik sportsdirektør Hasan Salihamidzic ud og kritiserede indsatsen voldsomt.

- Det her er ikke, hvad Bayern står for. Alt for lidt drive, mentalitet, duelspil og selvtillid. Jeg har sjældent set noget lignende, sagde Salihamidzic.

På trods af, at Bayern blot ligger nummer to i Bundesligaen, har den tyske storklub netop slået Paris SG ud af Champions League og skal møde Manchester City i Champions League-kvartfinalen.

Stor overraskelse
Fyringen af den 35-årige tysker kommer som en stor overraskelse i de tyske medier.

Det er nemlig ikke lang tid siden, at den øverste top i Bayern München forsikrede om, at Nagelsmann var den rette mand til jobbet.

Det kan dog gå hurtigt i fodbold, og nu tyder alt altså på, at den tidligere Hoffenheim-træner skal ud og finde et nyt trænerjob.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: