Spillet om Nicklas Bendtners fremtid er i fuld gang. Det ligger mere eller mindre fast, at angriberen skal væk fra Wolfsburg denne sommer, og det store spørgsmål er naturligvis, hvor karrieren for den danske landsholdsangriber skal fortsætte.
Nu melder det store tyske medie Bild om konkret interesse fra de danske vicemestre FC København samt den græske storklub PAOK Saloniki. Endnu er der dog langt fra en afklaring om Bendtners fremtid.
I mandags udtalte Frank Arnesen, der er sportsdirektør i PAOK Saloniki, at Bendtner ikke er et tema i klubben, mens interessen fra FC København skulle være til stede.
Dog er det ikke sikkert, at Nicklas Bendtner er klar til at vende tilbage til den klub, hvor han spillede som ungdomsspiller.
Nicklas Bendtner har fortsat kontrakt med Wolfsburg frem til sommeren 2017, men meget tyder på, at han igen er i en ny klub, når den kommende sæson begynder.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.