Gåden om den tidligere Bundesliga-træner Sascha Lewandowkis utidige død som blot 44-årig forleden, nærmer sig efter alt at dømme en løsning, idet den tyske avis Die Welt skriver, at Lewandowski begik selvmord.
Det skulle være sket ved hjælp af kulilte, som han forgiftede sig selv med i sin lejlighed. Han blev fundet død onsdag eftermiddag.
I dagene forinden skal han ifølge tyske medier have været i konflikt med politiet. Fredag nat blev han i centrum af Dortmund stoppet i en fartkontrol af politiet og tilbageholdt midlertidigt. Han havde da en promille på 0,88 skriver Die Welt.
Lewandowski blev bragt til en politistation til afhøring, og hans tøj blev beslaglagt med henblik på videre undersøgelse. Den 44-årige fik derpå lov at forlade stationen iført tøj, som politiet udleverede som erstatning for hans eget.
Dødsfaldet blev konstateret, da pårørende i flere dage ikke havde kunnet komme i kontakt med Lewandowski. Med hjælp fra brandvæsnet skaffede politiet sig adgang til hans lejlighed, hvor han altså blev fundet død.
Ifølge Die Welt var der på badeværelsesdøren klæbet et skilt op, som advarede mod livsfare, og dørsprækker var tætnet med tape.
Sascha Lewandowski var i to perioder træner Bundesliga-klubben Bayer Leverkusen og var senest træner i Union Berlin.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.