- Meld jer ud

Racistiske fans hører ikke hjemme i klubben, fastslår bundesligaklubben Borussia Mönchengladbach

Borussia Mönchengladbach-angriberen Marcus Thuram knælede efter sin scoring mod Union Berlin for at vise sin støtte for Black Lives Matter-bevægelsen. Klubben støtter nu også op om budskabet ved at bede racistiske fans om at melde sig ud. (Arkivfoto) Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Den tyske fodboldklub Borussia Mönchengladbach beder racistiske fans om at melde sig ud af klubben.

Det skriver AFP.

Klubben er blevet oversvømmet af racistiske kommentarer til en video, hvor der udtrykkes støtte til Black Lives Matter.

- Vi vil gerne bede dem, der er imod klubbens værdier om tolerance og respekt, om at melde sig ud af klubben, står der torsdag i en pressemeddelelse fra klubben.

Klubben har over 150.000 indmeldte fans.

Fredag i sidste uge udgav Borussia Mönchengladbach i samarbejde med rivalerne fra Dortmund, Schalke og FC Köln videoen, der har fået fansene til at kritisere klubben.

Borussia Mönchengladbach selv er meget overrasket over reaktionen fra de mange fans.

- Vi er helt paf over de kommentarer, vi har fået på videoen, skriver klubben i pressemeddelelsen.

Se også: Hun troede han havde en elskerinde

Se også: Porno-racerkøreren raser: Fuck dem

Se også: Lækket lydklip: Neymar i hetz mod homoseksuelle

Sport og Spil Ny fase venter: Her er de billige jokere

Lars Olsen - presset ud af en dybt frustreret spillertrup. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Gammeldags og doven: EM-helt var dødsdømt fra dag ét

28 kommentarer
Vis kommentarer