Milan-stjerne til Guardiola: Vi er voksne mennesker

Nigel De Jong har ikke meget til overs for det sammenstød, han havde med Pep Guardiola tirsdag aften

Følelserne kom for alvor i kog, da Bayern tirsdag mødte AC Milan i Audi Cup.

Tidligt i opgøret satte gæsternes Nigel De Jong en grim tackling ind på Joshua Kimmich, og det var en aktion, der fik Pep Guardiola på bænken helt op i det røde felt.

Raseri der fortsatte helt frem til pausen, hvor De Jong og Guardiola tørnede sammen i spillertunnellen.

Her måtte flere spillere afværge slagsmål mellem de to, og efterfølgende var Guardiola ikke tilfreds med episoden.

Tysk fodbold - 5. aug. 2015 - kl. 11:20 TV: Guardiola flipper ud på flyvende hollænder

Heller ikke AC Milan-stjernen har meget til overs for sammenstødet, og sender en stikpille i retning mod Bayern München-træneren:

- Hvad jeg mener om den reaktion, Guardiola kom med i pausen? Vi er alle voksne mennesker, og dette bør man huske nogle gange.

Holder sin mening for sig selv
- Personligt har jeg ikke noget problem med Pep Guardiola. Jeg har dog min egen mening om det, der skete, og det er min alene, siger Nigel De Jong til ZDF.

Joshua Kimmich måtte lade sig udskifte efter tacklingen, og frygten var, at U21-stjernen havde fået en alvorlig skade.

Undersøgelser efter opgøret viste dog, at Kimmich blot skulle sidde ude i et par dage, og dermed slap heldigt fra episoden.

På måltavlen var det Bayern, der slog hårdest med sejren på 3-0.

1 kommentar
Vis kommentarer