Misser chancen: Nyt dansk mareridt

Efter et helt år med splinter i bagdelen har Frederik Rønnow nu muligheden for at vise sig frem mellem stængerne i Frankfurt. Det er dog udsat nu pga en skade

Frederik Rønnow skulle endelig have chancen, men nu er han så skadet igen. Foto: Gregorio Borgia/Ritzau Scanpix
Frederik Rønnow skulle endelig have chancen, men nu er han så skadet igen. Foto: Gregorio Borgia/Ritzau Scanpix

Den danske målmand Frederik Rønnow, som blandt andet har en fortid i Brøndby, er blevet ramt af en skade, og dermed må hans tyske Bundesliga-klub Eintracht Frankfurt undvære danskeren i den kommende tid.

Det melder den tyske klub på dens officielle hjemmeside.

Her bliver det forklaret, at skaden skete lørdag under en træningsøvelse, hvor den ene skulder blev beskadiget. Derfor ser det nu ud til, at Frankfurt må undvære Rønnow i mindst to uger.

I sidste sæson havde Rønnow sit første år i Bundesligaen, men det blev hovedsagligt til en plads på bænken i størstedelen af kampene, da klubben også hentede Kevin Trapp ind på en lejeaftale fra PSG. Han er nu tilbage i Paris, hvor Rønnow altså nu har muligheden for at vise sig frem.

Det er dog noget, der er udsat nu, og i stedet får Felix Wiedwald, som spillede i den næstbedste række i den seneste sæson også i truppen, og det ser ud til, at det bliver ham, der skal stå mellem stængerne, når tyskerne skal møde Flora Tallinn i Europa League-kvalifikationen torsdag aften.

Foruden Brøndby har Frederik Rønnow også spillet for både AC Horsens og Esbjerg fB. Derudover er det blevet til fem kampe for det danske A-landshold for Rønnow.

Fredeirk Rønnow i aktion for det danske landshold. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Fredeirk Rønnow i aktion for det danske landshold. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix

 

Ifølge Kicker lurer Eintracht Frankfurt på den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dubravka, der lige nu slår sine folder i Premier League-klubben Newcastle United. Der var mange, der spærrede øjnene op, da 'The Magpies' pludselig hentede Dubravka til klubben og gjorde ham til førstekeeper. Få år forinden var selvsamme Dubravka blevet slået af holdet i Esbjerg af en ung Jeppe Højbjerg.

Nu kan Martin Dubravka altså være på vej til Frankfurt, der ifølge Kicker skal være forberedte på at betale i omegnen af 75 millioner kroner for slovakken. Bruger klubben den slags penge på en målmand, må man gå ud fra, det er med henblik på, at Dubravka skal væe førstevalget, og så kan det altså igen blive en lang sæson med masser af splinter i bagdelen for Frederik Rønnow.

Frederik Rønnow og Martin Dubravka er tidligere holdkammerater i Esbjerg fB. I sæsonen 2013/2014 var Rønnow udlejet til vestjyderne fra AC Horsens, og han spillede samtlige kampe i efteråret, inden han blev skadet i vinterpausen og missede resten af sæsonen. Det fik Esbjerg til at hente en afløser i januars transfervindue - Martin Dubravka.

Nu er spørgsmålet, om Rønnow og Dubravka genforenes under tyske himmelstrøg.

Se også: Storklub jagter konkurrent: Kan blive Rønnows redning

Alexander Zorniger fik 22 Superliga-kampe i spidsen for Brøndby i denne sæson, før han fik en fyreseddel. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil Sidste år er længe siden: Det sendte Brøndby i bakgear

Se også: Kæmpe kovending: Nu bliver Rønnow hyldet!

 

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere