Nærmere Bundesligaen: Yussuf Poulsen strålede i Tyskland

Den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen var med i alle tre mål, da RB Leipzig vandt 3-1 i Düsseldorf

Yussuf Poulsen var impliceret i alle tre scoringer for RB Leipzig, der vandt 3-1 over Düsseldorf. (Arkivfoto: AP)
Yussuf Poulsen var impliceret i alle tre scoringer for RB Leipzig, der vandt 3-1 over Düsseldorf. (Arkivfoto: AP)

Den tyske fodboldklub RB Leipzig nærmer sig med stormskridt den bedste række, og den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen spiller en stor rolle i succesen.

Poulsen bidrog mandag aften med to mål og et oplæg, da Leipzig på udebane vandt med 3-1 over Fortuna Düsseldorf og rykkede endnu et nøk i retning af Bundesligaen.

Med sejren ligger Leipzig og Freiburg fem spillerunder før slut side om side på de to oprykningspladser med et hul på seks point ned til nummer tre, Nürnberg.

Yussuf Poulsen og co. kom ellers skidt fra start, da Düsseldorf tidligt bragte sig foran. Men i første halvlegs sidste minut fik danskeren udlignet, da han afsluttede et kontraangreb med at vippe bolden op over hjemmeholdets målmand.

Umiddelbart efter pausen serverede Poulsen bolden for David Selke, der bragte Leipzig foran 2-1, og med godt et kvarter igen headede den formstærke dansker bolden i mål til slutresultatet.

Yussuf Poulsen havde et besværligt efterår og var målløs helt frem til 17. spillerunde. Siden har han dog fundet sit niveau og har scoret 7 gange i de seneste 12 kampe.

Se også: Højbjerg tæt på rødt i intenst rivalopgør mod Dortmund

Se også: Bayern nærmer sig mesterskabet efter selvmålssejr

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere