Nedtur: Bendtner overhalet af 19-årig ungdomsspiller

Wolfsburg-træner foretrækker at spille med uerfaren teenager i stedet for den danske angriber, der ikke præsterer tilfredsstillende

Don Ø er heller ikke tilfreds med Nicklas Bendtners præstationer på banen. Se den tidligere FCK-boss forklare hvorfor han er skuffet i tv-klippet fra transferdøgnet den 1. februar 2015

Nicklas Bendtner kender det godt selv. Hvordan det er at slå igennem for et storhold som teenager.

Danskeren gjorde det selv som 19-årig i Arsenal, hvor han godt nok ikke var fast mand, men trods alt spillede og scorede for en kæmpe klub i Premier League.

Nu er samme ting ved at ske for danskeren gen, men denne gang er han selv den ældre spiller, som bliver overhalet indenom af en teenager.

Det er ingen hemmelighed, at den 28-årige angriber slet ikke har slået til i tyske Wolfsburg, og klubbens træner Dieter Hecking har da også set helt bort fra den danske landsholdsspiller i de seneste to opgør.

I weekenden så Bendtner kampen mod Ingolstadt fra tribunen, og han må lide samme skæbne, når Wolfsburg tørner sammen med belgiske Gent onsdag aften i 1/8-finalen i Champions League.

Se også: Holdkammerater trætte af Bendtner: Fortjener det ikke

Bendtner er blevet overhalet at den 19-årige ungdomsspiller Leonardo Putaro, der også er blevet foretrukket til truppen mod Gent på bekostning af danskeren. Træner Hecking er ganske enkelt mere tilfreds med teenagerens præstationer.

- Leonardo gør det rigtigt godt for tiden, og han er meget engageret, siger Hecking til lokalavisen Wolfsburger Nachrichten om angrebstalentet, der normalt spiller på klubbens U19-hold, men har fået spilletid i de to seneste Bundesliga-kampe.

Putaro har fået 22 minutters spilletid i de to seneste Bundesliga-kampe. (Foto: Alloverpress)
Putaro har fået 22 minutters spilletid i de to seneste Bundesliga-kampe. (Foto: Alloverpress)

Trænerens lovprisning forsætter dog ikke, når snakken falder på Bendtner.

- Jeg forventer meget mere af Nicklas end det, han byder på lige nu. Man kan ikke bare forlange og håbe på at spille  - man skal gøre sig fortjent til det. For mig som træner gælder det om at udtage det bedste hold. Hvis du vil være en del af truppen, må du give mere, siger Hecking.

Bendtner fik ellers endnu en chance for at overbevise sin træner, da danskeren startede inde mod Schalke 04 i forrige Bundesliga-runde.

Men den tidligere Arsenal-mand skuffede fælt i de 81 minutter, han fik på banen i 0-3-nederlaget, og blev udskiftet med unge Putaro, der dermed fik debut for førsteholdet i den bedste tyske række.

Teenageren har siden da været foretrukket frem for Bendtner, der i den grad ligner en færdig mand i Wolfsburg.

Se også: 'Det var dødsstødet': Bendtner er færdig i Wolfsburg

TV: Bendtner har ellers til tider præsteret i Champions League. Som her da han scorede hattrick mod Porto tilbage i 2010.

51 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere