Nedturen total for Bendtner: Nu træner han slet ikke

Nicklas Bendtner er for første gang slet ikke med på træningsbanen

Få vurderingen af Bendtner her

Tirsdag kom Nicklas Bendtner for sent til træningen klokken 09.15, og onsdag virker den danske angriber til at mærke konsekvensen af den handling.

Ifølge Ekstra Bladets tyske pressekilder, er Bendtner ikke med ude på træningsbanen onsdag.

Selvom danskeren i mere end en måned har været helt ude i kulden i Wolfsburg, så er det første gang, at danskeren end ikke er med på træningsbanen.

Og Bendtner er heller ikke til at få i tale.

- Jeg talte med Nicklas i morges, og han vil ikke tale med hverken danske eller tyske medier, siger pressechef Florian Mattner til Ekstra Bladet.

Nicklas Bendtner får stor bøde og forklarer nu, hvorfor han kom 45 minutter for sent (Foto: All Over) Tysk fodbold - 16. mar. 2016 - kl. 07:37 Bendtners undskyldning: Det var vækkeuret

Se også: Bendtner skal isoleres og ud

Nicklas Bendtner er slet ikke på træningsbanen i dag (Foto: All Over Press)
Nicklas Bendtner er slet ikke på træningsbanen i dag (Foto: All Over Press)
 

Bendtner startede inde 6. februar mod Schalke, men har siden ikke spillet et eneste minut for Wolfsburg. Ugen efter var han droppet til truppen på grund af dårlig indstilling.

- Der er ikke sket noget specielt med Bendtner. Ingen særlig episode. Men de andre arbejder bare bedre til træning, sagde sportsdirektør Klaus Allofs.

Og derefter kom en influenza-sygdom i vejen i slutningen af februar.

- Han er en spiller med usædvanlige færdigheder, men hos os er det ikke lykkedes ham at vise dem. Lige for tiden ser det ud til, at han ikke kommer til at hjælpe os. Eksperimentet Bendtner er indtil videre mislykket, erkende sportsdirektør Klaus Allofs til tyske Sport1.

Nicklas Bendtner risikerer at blive suspenderet eller fyret for sin seneste bommert. (Foto: Alloverpress) Tysk fodbold - 15. mar. 2016 - kl. 17:25 Bendtner i nyt stormvejr: Risikerer fyring

Bendtner har selv forklaret tirsdagens episode, hvor han kom 45 minutter for sent på følgende måde

- Jeg sov over mig og hørte ikke vækkeuret. Det er min fejl, siger Bendtner i dagens udgave af Bild.

Og i den tyske klub er de ikke helt tilfredse.

- Vi kan ikke længere tolerere det, lød det fra træner Dieter Hecking, inden Bild kunne fortælle, at Bendtners bøde bliver på 16.770 kroner.

Nicklas Bendtner kom til Wolfsburg i sommeren 2014 og har kontrakt til sommeren 2017.

Ifølge Ekstra Bladets tyske pressekilder på den lokale avis, Wolfsburger Allgemeine Zeitung, er det Wolfsburgs klare plan, at Nicklas Bendtners enten skal isoleres og ikke træne sammen med førsteholdstruppen eller helt væk fra klubben.

Det er fem år siden, at Nicklas Bendtner chokerede Barcelona på Camp Nou:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

65 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere