Nu er han i farezonen

Ifølge lokalmedie overvejer Dortmund at sælge Thomas Delaney

Skal Delaney videre? Foto: Ritzau Scanpix
Skal Delaney videre? Foto: Ritzau Scanpix

Coronakrisen har ramt hårdt. I særdeleshed i tysk fodbold, hvor flere klubber forventer voldsomme millionunderskud.

Storklubben fra Ruhr-distriktet Dortmund går således heller ikke fri, hvor de ifølge Bild forventes at tabe 45 millioner euro (Mere end 300 millioner danske kroner) i dette regnskabsår.

Stikker til Ståle: Ståle Solbakken skal ifølge Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting føre FCK til guld i næste sæson. Men 'Tøffe' føler sig ikke overbevist om, at det sker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Tøffe' klapper til: - Jeg er ikke overbevist, Ståle

Derfor er klubben ude i en spareplan, hvor de blandt andet vil skære 10 millioner euro af spillerbudgettet. Og det skal ske ved at skille sig af med flere af klubbens erfarne spillere. En af dem er således den 28-årige danske midtbanedynamo Thomas Delaney. Det fortæller lokalmediet Ruhr24.

Om danskeren skriver mediet, at konkurrencen er stor, måske endda for stor på midtbanen, og at det kan gå ud over Delaney. Skader har ødelagt noget af sæsonen, og selvom han har været god, når han har spillet, så har konkurrencen ikke gjort tingene nemmere for danskeren.

Derfor er Dortmund villige til at lytte til bud på danskeren, men lokalmediet skriver dog, at han kun får lov at gå, hvis klubben får et passende tilbud.

Hvad 'et passende tilbud' dækker over, melder historien ikke noget om

De andre spillere, der kan stå foran et klubskifte, er Manuel Akanji, Nico Schulz og Mahmoud Dahoud.

Mario Götze og Andre Schürrle forlader begge Dortmund til sommer. Det er allerede bekræftet.

Afviser rygter
Thomas Delaney selv giver dog ikke meget for rygterne om et muligt exit fra den tyske storklub.

'Jeg skal ingen steder. Man skal ikke altid stole på, hvad der står i medierne,' skriver den danske landsholdsspiller på Twitter, mens han refererer til et tweet, hvor han er omtalt i.

Thomas Delaney har spillet i Dortmund siden 2018, hvor han kom til klubben fra Werder Bremen. Han har i alt spillet 52 kampe i den gule trøje.

Se også: Bossen er stiktosset: - Det er tankeløst!

Se også: Fodboldfruer kylet ud af stadion efter fem minutter

16 kommentarer
Vis kommentarer