Nu kommer ny konkurrent: Bayern bestemmer Højbjergs fremtid

Pierre-Emile Højbjerg kan se frem til endnu mere konkurrence på Bayerns midtbane

Pierre-Emile Højbjerg skal diske op med afleveringer som denne, hvis han skal erobre midtbanen, nu hvor Javier Martinez er på vej tilbage. (Video: SNTV)

Pierre-Emile Højbjerg ligner heller ikke i denne sæson en spiller til Bayern Münchens startopstilling, og det har fået snakken om en ny udlejning til at tiltage.

Og nu bliver det snart endnu sværere. Den spanske midtbanespiller Javier Martinez er netop vendt tilbage efter en langs skadespause.

De sidste par dage har han løbet på Bayerns træningsbane for at få konditionen på plads, og et hurtigt comeback nærmer sig.

- Det er ikke så langt væk, siger sportschef Matthias Sammer til Bild.

Verdensmesteren fra 2010 ødelagde korsbåndet i august sidste år, men vendte tilbage i sommer, hvor han så oplevede problemer igen. Nu har han holdt seks ugers pause, og han er altså klar igen.

Se også: Nu kommer afgørelsen: Højbjerg favorit i tysk topklub

Med Javi Martinez tilbage rykker Højbjerg endnu længere tilbage i midtbanehierarkiet, hvor han i forvejen ligger bag ved Arturo Vidal, Xabi Alonso, Thiago Alcantara og Phillip Lahm.

- Jeg har naturligvis god kontakt til min gamle klub Bayern. De bestemmer, hvad der skal ske, siger Lerby til Bild.

- Vi tager det roligt. Der er endnu en lille uge tilbage, og vi må se, hvad der er bedst for Pierre, siger Lerby.

Bayern råder også over Sebastian Rode som backup-spiller, og det ligner efterhånden, at enten Højbjerg eller Rode må væk.

Guardiola har tidligere nævnt, at Rode bliver i klubben, så længe han er træner, mens Højbjerg virker til at have større ambitioner end at være bænkevarmer.

- Hvis det skulle ske, er en lejeaftale den eneste mulighed. Jeg skal ikke sælges. Men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, sagde Højbjerg i går til Bild.

Højbjerg fik ikke nok spilletid sidste efterår og blev lejet ud til Wolfsburg (Foto: AP)
Højbjerg fik ikke nok spilletid sidste efterår og blev lejet ud til Wolfsburg (Foto: AP)
 

Se også: Efter rædsels-skade: CL-klub vil hente Højbjerg

Pierre-Emile Højbjerg kan være på vej til italiensk fodbold (Foto: AP) Tysk fodbold - 19. aug. 2015 - kl. 10:30 Medie: Bayern forhandler om Højbjerg-skifte

Tidligere har Sampdoria været meldt i forhandlinger med Højbjerg, men senest har Leverkusen været meldt varme på danskeren.

Her afhænger meget dog af aftenens kamp i Champions League-kvalifikationen, hvor Leverkusen er bagud 0-1 efter første opgør ude mod Lazio.

Kommer Leverkusen i Champions Leagues øges chancerne formentlig for, at de henter danskeren som erstatning for den netop langtidsskadede midtbanespiller Charles Aránguiz.

Caroline Wozniacki vil gerne i Sports Illustrated igen, og så skal det gerne være med chokolade-body paint (Foto: All Over Press) Tennis - 26. aug. 2015 - kl. 08:06 Wozniacki bikini-klar: Nu vil jeg lave body paint

Se også: Olsen står fast: Ingen spillere får lov at rejse til lægetjek

Se det fede Højbjerg-interview fra juli:

12 kommentarer
Vis kommentarer