Nyt vanvittigt målshow!

Erling Braut Haaland virker helt ustoppelig i Dortmund, hvor han fredag aften lavede to kasser som indskifter i kampen mod Köln

Erling Braut Haaland fortsætter målfesten. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
Erling Braut Haaland fortsætter målfesten. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix

Den norske angrebskomet Erling Braut Haaland havde sin debut for Dortmund for en lille uges tid siden, hvor han scorede tre mål som indskifter. Her var han med til at vende et truende nederlag fra 1-3 til en sejr på 5-3.

Det var dog tilsyneladende ikke nok til at give ham en plads i startopstillingen fredag aften, hvor Dortmund vandt med 5-1 over FC Köln.

Men Haaland blev sendt på banen undervejs i kampen, og endnu engang kom den nyindkøbte angriber på måltavlen, da han efter bare 13 minutter på banen fulgte godt op på en ripost inde foran mål.

Han var dog ikke færdig, og med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid scorede han endnu engang efter en smart dribling udenom målmanden og en afslutning fra en skarp vinkel.

Her var der tale om målet til 4-1 i et opgør, hvor Dortmund var foran med 2-0 ved halvleg efter scoringer fra Guerrero og Reus, mens Sancho tre minutter efter pausen scorede til 3-0. Kölns enlige mål kom efter 64 minutter, hvor Uth fik reduceret.

Men med Haalands indtog i kampen blev kampen endegyldigt lukket, og nordmanden har nu scoret fem mål i to kampe for Dortmund.

Dortmund har nu vundet fem af deres seneste syv kampe i Bundesligaen, og de er på tredjepladsen i række, inden de øvrige tophold spiller i weekenden.

Thomas Delaney kan imødese hård konkurrence på Dortmund-midtbanen, hvis Bundersliga-klubben henter Emre Can i Juventus. Foto: Leon Kuegeler /Ritzau Scanpix Tysk fodbold Dårligt nyt for Delaney: Stjerne på vej

Álvaro Odriozola er her i en duel med danske Pione Sisto. Foto: Susana Vera / Ritzau Scanpix. Tysk fodbold Bayern München handler i Real Madrid

Martin Hansen skifter til Hannover 96. Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix Tysk fodbold Officielt: Dansk målmand rykker til Hannover

61 kommentarer
Vis kommentarer